Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
med Arbejdsmaskinerne desuagtet skal kunne vedblive, maa
Drejningen foregaa om en Axe, der falder sammen med den
staaende Axels Midtlinie. Denne Axel forsynes desuden med en
bevægelig Kobling og dens øverste Leje sættes paa den drejelige Del.
Axlens Retning, som ved Stubmøller undertiden er ganske
vandret, er ved Hatmøller oftest hældende under en Vinkel paa
10—15°; Møllehuset kan da gjøres bredere nedadtil, saa at der
bliver større Plads deri.
Drejningen iværksættes ved en Arm, Stjærten, hvorpaa
der virkes med et Spil. Ved Hatinollerne udgaar den fra
Hatten, afstivet ved en solid Tommerforbindelse, som Fig. 54
viser. Hatten glider sædvanlig med Klodser af haardt Træ
paa den plant afrettede, cirkelrunde Rand af Huset, medens en
paa Huset fremstaaende Krands hindrer Hatten fra at glide af.
Undertiden indrettes Møllerne til automatisk at dreje sig
efter Vinden. Skal dette ske, maa Hatten være let bevægelig:
den sættes da paa Ruller istedetfor paa Klodser. Drejningen
bevirkes ved et særligt lille Vindfang, som sættes paa et fra
Hatten udgaaende Stativ, og hvis Plan er vinkelret paa Hoved-
vindfangets. Staar Møllen rigtig, vil det lille Vindfang staa
stille, men forandres Vindretningen, bevæger det sig. Denne
Bevægelse forplantes til et Drev, som sidder paa Hatten og
indgriber i en fastliggende Tandkrands; Hatten vil da fores
rundt.
Mekanismen er dog ikke fuldt paalidelig, idet Vinden kan
springe saa hurtigt om, at Vindfanget ikke kan følge efter, og
desuden vil Friktionen bevirke, at den standser før Vindfanget
er kommet ganske i Vinden.
Ved ganske smaa Moller, som undertiden bruges til Pump-
ning af Vand o. dsl., er det ofte nok at have en stor lodret
Flage bagud forat bringe Møllen til at stille sig selv i Vinden.
Den Formindskelse af Vindens Virkning paa Vingerne, som
er nødvendig ved stærk Vind, og som almindelig udføres ved at
formindske Sejlfladen (svikke Sejlene), har man ligeledes ind-
rettet til at foregaa automatisk. Fig. 55 viser en Maade,
hvorpaa det kan gjøres. Vingernes Flader dannes af en Mængde
smalle Klapper, k, drejelige om Axer ved a vinkelrette paa
Vingens Retning. Klapperne holdes imod Vinden ved en lille