Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1880

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 234

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
71 med Arbejdsmaskinerne desuagtet skal kunne vedblive, maa Drejningen foregaa om en Axe, der falder sammen med den staaende Axels Midtlinie. Denne Axel forsynes desuden med en bevægelig Kobling og dens øverste Leje sættes paa den drejelige Del. Axlens Retning, som ved Stubmøller undertiden er ganske vandret, er ved Hatmøller oftest hældende under en Vinkel paa 10—15°; Møllehuset kan da gjøres bredere nedadtil, saa at der bliver større Plads deri. Drejningen iværksættes ved en Arm, Stjærten, hvorpaa der virkes med et Spil. Ved Hatinollerne udgaar den fra Hatten, afstivet ved en solid Tommerforbindelse, som Fig. 54 viser. Hatten glider sædvanlig med Klodser af haardt Træ paa den plant afrettede, cirkelrunde Rand af Huset, medens en paa Huset fremstaaende Krands hindrer Hatten fra at glide af. Undertiden indrettes Møllerne til automatisk at dreje sig efter Vinden. Skal dette ske, maa Hatten være let bevægelig: den sættes da paa Ruller istedetfor paa Klodser. Drejningen bevirkes ved et særligt lille Vindfang, som sættes paa et fra Hatten udgaaende Stativ, og hvis Plan er vinkelret paa Hoved- vindfangets. Staar Møllen rigtig, vil det lille Vindfang staa stille, men forandres Vindretningen, bevæger det sig. Denne Bevægelse forplantes til et Drev, som sidder paa Hatten og indgriber i en fastliggende Tandkrands; Hatten vil da fores rundt. Mekanismen er dog ikke fuldt paalidelig, idet Vinden kan springe saa hurtigt om, at Vindfanget ikke kan følge efter, og desuden vil Friktionen bevirke, at den standser før Vindfanget er kommet ganske i Vinden. Ved ganske smaa Moller, som undertiden bruges til Pump- ning af Vand o. dsl., er det ofte nok at have en stor lodret Flage bagud forat bringe Møllen til at stille sig selv i Vinden. Den Formindskelse af Vindens Virkning paa Vingerne, som er nødvendig ved stærk Vind, og som almindelig udføres ved at formindske Sejlfladen (svikke Sejlene), har man ligeledes ind- rettet til at foregaa automatisk. Fig. 55 viser en Maade, hvorpaa det kan gjøres. Vingernes Flader dannes af en Mængde smalle Klapper, k, drejelige om Axer ved a vinkelrette paa Vingens Retning. Klapperne holdes imod Vinden ved en lille