Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
Senere byggede han ogsaa dobbeltvirkende Maskiner, hvori
Stemplet bevægedes i begge Retninger ved Damptrykket.
3) Dampen bringes til at virke ved Expansion; d. v. s.
Damptilførslen fra Kjedlen afbrydes før Slaget er tilende, og
den Damp, som er kommen ind i Cylindren, driver da Stemplet
den øvrige Vej, selvfølgelig med aftagende Kraft, idet dens
Volumen voxer.
Ved Expansion spares Brændsel, idet en given Damp-
mængde udvikler mere Arbejde, end den ellers vilde. (Derimod
vil naturligvis samme Cylinder kunne udvikle mere Arbejde,
naar den fyldes helt med Damp, end naar der expanderes.
Til samme Arbejdsudvikling hører der altsaa en større
Cylinder, men desuagtet mindre Dampforbrug, naar der
arbejdes med Expansion, end naar Dampen tilledes under hele
Slaget).
Fig. 58 viser en enkeltvirkende Cylinders Indretning. C er
Cylindren, D Damproret, F Condensatoren, a, b, c Ventiler, der
bevæges af selve Maskinen ved Vægtstænger og tjene til Ind-
og Udledning af Dampen. Under Steinplets Nedgang er b lukket,
a og c aabne; Dampen fra Kjedlen strømmer ind over Stemplet
og driver det ned, medens Dampen under Stemplet gaar til
Condensatoren og fortættes. Under Opgangen ere a og c lukkede,
b aaben, Damptrykket paa begge Sider af Stemplet ens (hvorfor
b kaldes Ligevægtsventilen), og en Modvægt frembringer Be-
vægelsen opad.
Fig. 59 er en dobbeltvirkende Wattsk Maskine. C er
Cylindren, B Damproret fra Kjedlen, D Dampfordelingsapparatet,
F Condensatoren. Det paa Figuren viste Dampfordelingsapparat
er en saakaldet lang Glider g, som bevæger sig i en Glider-
kasse, mod hvilken den paa de to Steder a og b slutter tæt.
I den viste Stilling lader den Damp indstrømme under Stemplet,
medens den over dette værende Damp strømmer ud ovenover
Glideren, ned gjennem dennes indre Hulhed og gaar til Con-
densatoren. Naar dette Stempelslag er forbi, flytter Maskinen
selv Glideren et saa stort Stykke opad, at den nederste Kanal
kommer i Forbindelse med Condensatoren, og den øverste, n2
modtager Damp fra Kjedlen.