Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

78 som ovenanført, og ofte mere endnu. Derved bliver Røg- mængden større, Ildstedets Temperatur lavere,, og der skal en større Ildpaavirkningsflade til for at faa Regen afkjølet til samme Temperatur som før, og selv om dette opnaaes, vil dog en langt større Varmemængde gaa tabt, som følgende Beregning viser: Sæt at den dobbelte Luftmængde bruges, nemlig 23 Pund Luft pr. Pund Stenkul, faaes 24 Pund Røg, hvis Temperatur i Ildstedet er -7000- - ca 1200° 0 .24 x 24 ~ 1’ og Varmetabet bliver, naar Skorstenstemperaturen er 300°: 0 .24 x 24 x 300 = 1730 VE., altsaa næsten dobbelt saa stort som før. Deraf følger som Regel: Forbrændingen skal soges tilvejebragt saa fuldstændigt som mulig ved den mindst mulige Luftmængde. Ildsted, Ildkanaler og Skorsten. 30. Ildstedet. Ved Risten R (Fig. 64 og flere af de følgende Figurer), hvorpaa Brændslet hviler, deles Ild- stedet i 2 Rum, Ildrummet over Risten og Askefaldet under den. Ildrummet begrændses paa Siderne og opad af ildfast Mur- værk eller af Kjedlens Flader, eller af begge Dele i Forening. Fortil findes Fyraabningen, hvorigjennem Brændslet ind- kastes, og som ellers lukkes af Fyrdøren D. Bagtil findes Ildbroen B, over hvilken Ildstedet staar i Forbindelse med Ildkanalerne. Askefaldet skal dels optage den gjennem Kisten nedfaldende Aske, dels tilføre frisk Luft til Risten. Ristens Overflade danner en vandret eller bagtil hældende Plan, der er gjennembrudt for at give Luften Adgang deri- gjønneni. Den støbes aldrig i ét Stykke, men sammensættes af Stænger, Riststængerne, der ligge parallele og med Mellemrum imellem. Hver Stang kan da udvide og sammentrække sig efter