Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

 77 Som Brændmateriale bruges hovedsagelig Stenkul, Brun- kul, Cinders, Cokes, Træ og Torv. Stenkul er af overvejende størst Betydning, da det er billigst at bruge, Cinders og Cokes give ikke sort Rog og bruges af denne Grund i visse Tilfælde; de øvrige finde kun Anvendelse under særlige For- hold. I det Følgende forudsættes Brændslet- at være Stenkul, naar ikke andet siges. Den ved Forbrændingen udviklede Varme findes i For- brændingsprodukterne (der for Kortheds Skyld i det Folgende skal kaldes «Rogen») og skal nu overføres til Kjedlen. Dette sker i Ildkanaler ne, hvorigjennem Røgen ledes til Skor- stenen, og hvis Begrændsning ganske eller tildels dannes af Kjedlens Flader. Den Del af Kjedelfladen, som kommer i umiddelbar Berøring med Røgen, kaldes Ildpaavirknings- fladen; gjennem den vil Varmen efterhaanden meddeles til Kjedlen og Vandet, saa at Rogen paa sin Vandring stadig bliver koldere og koldere, jo større Ildpaavirkningsflade den har passeret. Omsider kommer Røgen til Skorstenen med en Tem- peratur, der vel er højere end Kjedlens, men nærmer sig desto mere dertil, jo større Ildpaavirkningsiladen er. Skorstenen skal dels skaffe Røgen bort, dels frembringe den fornødne Træk ved den Varme, som Røgen endnu inde- holder, og som ikke paa anden Maade kan gjøres nyttig. Virkningen kan nu forfølges nærmere ved en Beregning: Et Pund gode Newcastle Stenkul udvikle ved fuldstændig Forbrænding ca. 7000 VE. og bruge 2.66 Pund Ilt, som findes i 11.5 Pund atmosfærisk Luft. Røgen vejer da 12.5 Pund, Varmefylden er 0.24, og Temperaturen i Ildstedet bliver altsaa: 70°0 _ 2333» 0.24 X 12.6 6 ’ Varmen skal nu afgives til Kjedlen, og er Ildpaavirknings- Haden saa stor, at Rogen kommer til Skorstenen med kun 300°, vil der spildes Varmemængden 12.5 x 0.24 x 300 = 900 VE. I Virkeligheden bliver dog Tabet langt større. Det lykkes nemlig aldrig at faa fuldstændig Forbrænding uden ved et meget stort Overskud af Luft, mindst dobbelt saa meget