Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
Fjerde Del. Nervesystemet og Sanseorganerne.
Taaresækken ligger imellem den indre Øjevinkel og
Næsen, fortil begrænset af Huden, bagtil af Taarebenet. Ud fra
denne fører nedad en temmelig lang Kanal, som udmunder i
Næsehulen under den nederste Næsemusling. Taarerne, der af-
sondres i Taarekirtlerne paa Øjehulens ydre Dele, opsuges altsaa
i den indre Øjevinkel af Taarepunkterne og ledes gjennem Taare-
kanalerne ind i Taaresækken, for herfra at naa ud i Næsen*).
øjeniaagene. Øjenlaagene, det øvre og det nedre, bestaa afen tynd,
flad Brusk, der er overtrukken udvendig af den løst tilheftede
ydre Hud, indvendig af en Slimhinde, som man for Øjets Ved-
kommende kalder Bindehinde. De kunne bevæges vilkaarlig.
Bindehinden fortsætter sig fra ØjeJaaget til den forreste
Del af Øjeæblet og danner ogsaa et Overtræk for dette.
De frie, mod hinanden vendte Rande af Øjelaaget, bære
paa deres forreste Sømme en Række fine Smaahaar, Øjevip-
perne**), der have den Opgave, ligesom Øjenbrynene, at be-
skytte Øjet mod Overlast (Støv, fremmede Legemer o. s. v.). I Øjen-
laagets Brusk findes et Antal smaa, tæt ved hverandre liggende
Kirtler, hvis Udførselsgange udmunde i Øjenlaagenes Rande, hvor
de afsondre en oljeagtig Smørelse, en tykflydende gullig Masse,
som holder Øjet smidig og under sædvanlige Forhold forhindrer
Taarerne i at flyde over.
I den indre Øjevinkel findes en lille vorteformet Forhøj-
ning, Taarekarunklen, der for største Delen bestaar af Kirtler
og ligeledes afsondrer en Slags Øjensmørelse.
øjeæblet. Øjeæblet har Form som en Kugle, hvis forreste Del,
Hornhinden, er noget stærkere buet end Siderne og den ba-
geste Del.
Den største Del af Øjeæblet ligger skjult i Øjehulen, og
kun den forreste Del, der bedækkes af Øjenlaagene, er synlig.
Øjeæblet bestaar af tre Lag Hinder: den yderste, Sene-
hinden, som foran gaar over i den gjennemsigtige Hornhinde,
den midterste, Aarehinden med Regnbuehinden, og den
inderste, Nethinden.
*) Afsondres Taarevædsken f. Ex. ved Graad i større Mængde, eller ere
Taarepunkterne tilstoppede, saa løbe Taarerne ud over det nederste Øjenlaag.
Betændelse i Næseslimhinden (Snue) kan gjennem Taarekanalerne og Taare-
sækken udbrede sig til Øjets Bindehinde og her ligeledes foraarsage Betændelse.
**) Undertiden voxe Øjenhaarene i en fejl Retning, idet de vende indad;
derved beskadige de Øjets Bindehinde og give hyppig Anledning til Betændelse.
Ved at trække disse fejl stillede Smaahaar ud, kan man let hæve Betændelsen.