Det Menneskelige Legeme

88 Fjerde Del. Nervesystemet og Sanseorganerne. Kugleafsnit :j. Den er fuldkommen gjennemsigtig og paa den forreste Del overfrakken med Øjets Bindehinde, som imidlertid her er overordentlig tynd og sart. Hele Senehindens indre Flade er beklædt med Aare- hind en*) **). Denne Hinde er særdeles blodrig, og dens Blodkar danne et fuldstændigt Net. Endvidere er den, især paa Inder- fladen, besat med farvede Celler, som indeholde det sorte Farve- stof***). Fortil hænger Aarehinden sammen med Regnbuehin- den (5)t)- Denne bestaar af en lodret, rund, bagved Hornhinden beliggende Skive, som har forskjellige Farver (blaa, brun og Over- gange imellem disse to Farver) og i Midten en kredsformet Aab- ning, Synshullet eller Pupillen (9), gjennem hvilken de ud- vendigfra gjennem Hornhinden indstrømmende Lysstraaler naa ind i Øjets Indre ff). Den inderste og vigtigste Hinde i Øjeæblet er Net- hinden (14). Den beklæder Aarehindens Inderflade, er gjennem- sigtig, af hvidlig Farve og bestaar af Nervetraade fra Synsnervens Udbredelse, men desuden af et Lag ejendommelige Endeappa- rater. I disse smaa Endeapparater omdannes det Billede, Øjet modtager fra Omverdenen, til Synsfornemmelse eller til en Sans- ning, som, ført med Synsnerven ind i Hjærnen, frembringer Syns- sansningen. De her nævnte Endeapparater ere paa det fuld- komneste udvikledefft) Paa en bestemt Del af den bageste Flade, *) Der, hvor begge disse Hinder (Sene- og Hornhinden) ere føjede sammen, findes en med Blod fyldt Kanal, Blodlederen (3). **) Paa Aarehindens bageste Side findes, ligesom paa Senehinden, en Aab- ning til Gjennemgang for Synsnerven. ***) Mangler Pigmentet hos Mennesker eller Dyr, kaldes saadanne Indi- vider Albinos eller hvidfødte. De se ikke saa godt som normale Individer. f) Forbindelsen hidrører fra det saakaldte Straalelegeme (7), fra Straale- baandet og delvis ogsaa fra Ciliarmusklen (6). Det vilde føre os for vidt, om vi her vilde gaa nærmere ind paa disse yderst kompliceret byggede Dele. tf) I Regnbuehinden findes kreds- og straaleformig beliggende Muskel- trævler, som ved deres Sammentrækning forsnævre eller udvide Pupillen, alt eftersom der tilføres Øjet mere eller mindre Lys. I Mørke udvider Pupillen sig for at indlade det for Synet nødvendige Lys i Øjet. Ved stærkt Lys forsnævr es den for at formindske den heftige Pirring, som Lyset frembringer. De fleste Rovdyr have eh langstrakt og fodret, Drøvtyggerne en tværlig- gende Pupil. tff) Endeapparaterne, for dog at sige noget om disse flere Gange nævnte Organer, bestaa af et Lag stav- og tapformede Legemer, som kun