Det Menneskelige Legeme

Skelettet. 9 Underkjæben(L /.). I denne hesteskolignende Knogle, der, ved Hjælp af sit valseformede Led (som kan føles foran Øret), sættes i Stand til at foretage forskjellige ved Tygningen nød- vendige Bevægelser, har den nederste Tandrække sit Sæde. Tænderne ere indkilede i Fordybninger, Tandhuler. I Menneskets første Leveaar findes imellem Hjærneknoglerne Hovedets brede, med en bruskagtig Masse udfyldte Aabninger (Fontaneller); ^X^o'-sk^ de kunne, særlig i det første Leveaar, let give efter for en meget Alderstrin, betydelig Forøgelse af Hjærnesubstansen. (Den Blødhed og Evne til at give efter, som Børns Hjærneskaller besidde, betinger imidlertid ogsaa den Fare, som Tryk og Slag paa Barnets Hoved kan medføre!) Hovedknoglernes Væxt foregaar samtidig med det øvrige Skelets. Voxe Knoglerne sammen i tidligere Aar, hindres Hjær- nens Udvikling*). 2. Kroppens Knogler. Fig. 6 I Følge deres naturlige Sammenstilling kan man inddele dem i: Kroppens a) Hvirvelsøjlens (eller Rygradens Knogler), b) Brystkassens Knogler (Ribben og Brystben), c) Bækkenets Knogler. a) Rygraden eller Hvirvelsøjlen (I. 9. til 13.) er en Hvirvelsøjlen, paa flere Maader tilbage og fremad svagt bøjet Søjle af Knogler, i hvis Indre findes den til Optagelse af Rygmarven bestemte Kanal. Den er sammensat af 24 enkelte korte Knogler — Hvirvlerne —, som ved senede Baand og Bruskskiver ere forbundne med hverandre. Hvad Hvirvlen angaar, deler man den i den fremadliggende Hvirvlen. Del, Hvirvellegemet (IV. 37.) og flere (7) op, ned, bag og til Siderne fremspringende Bentappe eller Benforlængelser**). Til Hvirvelsøjlens nederste Ende slutter sig Korsbenet (I. 12.), en Knogle, der er opstaaet derved, at flere (5) Hvirvler ere voxede sammen. Denne danner Forbindelsen imellem Hvirvel- søjlen og Bækkenet. *) Ved Vandansamlinger i Hjærnehulen, saaledes som de forekomme ved Tilfælde af Hjærnebetændelse hos Børn, blive de endnu ikke sammenvoxede Hjærne- skalsknogler pressede eller drevne fra hverandre, Hovedskallen faar derved ofte et meget betydeligt Omfang, hvilket man kalder »Vand i Hovedet«. **) Disse tjene dels som Heftepunkter for Musklerne (IV. 36.), åels tilveje- bringe de, idét de ere forsynede med Ledflader, en riilge Bevægelighed i for- skjellige Retninger imellem de enkelte Hvirvler.