Det Menneskelige Legeme

Skelettet. 13 bevirke en fast Forbindelse imellem hine, dels i Kraft af deres Elasticitet skulle afkræfte de Stød, som kunne træffe Hvirvel- søjlen i dens Længderetning (i Lighed med, hvad der opnaas ved de saakaldte »Puffer« paa Jærnbanevognene)*). b) Brystkassen eller Brystkurven er dannet af Brystbenet, af Ribbenene, af en Del af Hvirvelsøjlen (Bryst- hvirvlerne). Brystbenet (I. 14.), Fig. 12, er en flad, foran paa Brystet liggende, sværdformet Knogle, paa hvilken man skjelner imellem: en øvre, noget bredere Del, Haandgrebet, en midterste, for neden noget fremstaaende Del, Brystbenet, og en nederste, hovedsagelig bruskagtig Del, Sværdforlængelsen. Til Haandgrebet slutte sig de til højre og venstre bueformig til Skulderen udspændte Nøgleben (Fig. 13) og de to øverste Par Ribben; de øvrige (ægte) Ribben ere fæstede til Brystbenet. Den 5 til 7 Centimeter lange Brystkassen. Fig. 12. Brystben. a Grebet, b Midterstykket. c Sværdforlængelsen. d. Heftepunktet for Ribbens- Brusket. Sværdforlængelse ender imellem de bløde Dele (Musklerne) i den saakaldte Mavehule. a Fig. 13. Højre Nøgleben. a Den indre eller Bryst-Enden (forbunden med Brystbenets Haandgreb). b Noglebenet. c Den ydre eller Skulder-Enden. Paa de 12 Bryst- eller Ryghvirvler ere, som allerede nævnt, Ribben. Ribbenene, 12 paa hver Side, befæstede ved Led. I Alderdommen s vinde Bruskskiverne noget ind; Hvirvlerne rykke følgelig hverandre nærmere, Hvirvelsøjlen bliver kortere og Mennesket derved noget mindre (2 til 3 Centimeter). — Ved Fald eller Slag paa Hvirvelsøjlen (paa Ryggen), saa- velsom ved Betændelse i Hvirvlerne indtræder ofte en Forskydning af disse Knogler, hvilket medfører farlige og vansirende Rygradskrumninger (Mennesket er forvoxet — pukkelrygget). 2'