Det Menneskelige Legeme

Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER

År: 1886

Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 98

UDK: 611

KORT BESKREVET

AF

Dr. med. A. FIEDLER

Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,

OG

Dr. phil. J. BLOCHWITZ,

Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.

PAA DANSK VED

AUGUSTA FENGER.

MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
Huden, 31 Man antager, at Overhudens Celler rekruteres fra Læder- hudens øverste Lag*). Læderhuden, som er af forskjellig Tykkelse paa de for- Læderhuden, skjellige Steder af Legemet, er særdeles rig paa Kar og Nerver** ***)). Den danner paa sin ydre, mod Slimlaget vendende Flade talrige smaa Ophøjninger, Føle vorterne'-•-•’). I disse ende Følenerverne, de ere derfor at betragte, som vigtige Organer for Følesansen. Følevorterne og Fordybningerne imellem dem ere allevegne overtrukne med Slimlaget. I Læderhudens dybeie Lag ligge de saakaldte Talg- og Svedkirtler, hvis Udførsels- gange udmunde i Overhuden. Talgkirtlerne afsondre en fedtet, talgagtig Substans, Talgkirtler. Hudtalgen, som gjør Huden blød og smidig. De ligge mere ovei- fladisk end Svedkirtlernef). Mange lalgkirtler udmunde i Haar- sækkene, andre i Overhuden. Svedkirtlerne afsondre Sved.. De danne nøgleformet Svedkirtler, sammenslyngede Beholdere i Læderhudens underste I^ag. Fra dem fører en proptrækkeragtig snoet Gang, omtrent I/30 Milli- meter i Gjennemsnit, den afsondrede Vædske (Sved) ud til Hud- overfladen. Svedkirtlernes Antal er forskjelligt paa de forskjel- lige Legemsdele; særdeles talrig findes de paa Haandover- fladerne og Fodsaalerne, sparsommere derimod paa Ryggen. *) Naar usædvanlig stærk Pirring (som f. Ex. kogende Vand, spansk Flue- plaster, Tryk) indvirker paa Huden, saa afsondres Vædske i Slimlaget, og Overhuden bliver blæreagtig opspændt (Brand- og Vandblegner). Er Vædsken \ blandet med Blod, hvilket hidrører fra beskadigede Blodkar, fremkomme Blod- \ blegner. **) Læderhuden er tykkest, indtil 6 Millimeter, paa Legemets behaarede Dele, i Nakken, paa Ryggen og paa Hælene, tyndest i Ansigtet, paa Halsen etc. \ ed Stød, Tryk eller Kvæstning af Huden opstaar Smertefornemmelse; hyppig sønder- rives’nogle Blodkar, Blodet træder ud under Huden, og der opstaar en »blaa Plet«. Denne antager senere en grøn eller gul Farve ved Blodfarvestoffets-Forandring. ***) Følevorterne ere særdeles talrige i Fingerspidserne (under Neglene) og paa Fodsaalerne. Alt eftersom de ere tilstede i større eller mindre Antal, er Føle- sansen mere eller mindre udviklet paa de forskjellige Legemsdele. f) Tilstoppes Talgkirtlerne, saa samler sig den talgagtige Substans i disse, V og der opstaar de saakaldte Filipenser, i hvilke ikke sjæklen indlejres, en Midde (Haarsækmidde). Rundt omkring Talgkirtlerne ligge Muskeltrævler (uvilkaarlige), trække disse sig sammen, fremkommer den saakaldte »Gaasehud«. Særdeles rigelig er f. Ex. Næsen og Panden forsynet med Talgkirtler. Paa Haandfladerne og Fod- saalerne mangle de ganske. Ofte opstaar Betændelse i Talgkirtlen og dens Om- givelser, der fremkommer da smaa Blegner og Knopper. Ved Fnat forstaar man en Hudsygdom, ved hvilken der danner sig Blegner og Skorper paa Huden. Det kløende Udslet foraarsages ene og alene ved smaa, for det blotte Øje næppe synlige Dyr, Fnatmidder, som bore sig. ind i Huden, for- mere sig hurtig og kunne føres fra det ene Menneske over paa det andet.