Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Respirationsorganer. — Blodkarsystem. — Fordøjelsesorganer etc. 35
Disse Hinder, der høre til de saakaldte serøse Hinder, af-
sondre paa deres Overflade en ringe Mængde Fugtighed eller
Serum*), der er bestemt til at holde Overfladen smidig paa de i
de nævnte Hulheder indesluttede Organer og forhindre gjensidig
Gnidning.
Brysthinden beklæder Brystkassens indre Vægge, breder Brystenden
sig dernæst ved Lungeroden ud over Lungerne og er fast sammen-
voxet med disse Organers Overflade""1).
Samtlige Underlivs- eller Bugindvolde (Mave, Tarme, Milt, Bughmden
Nyrer, Lever etc.) ere ligeledes helt eller delvis beklædte med
Bughinden.
Denne danner endvidere to store, jævnt ovei larmene
liggende Folder eller Sække, der bestaa af flere Lag og ere
gjennemvoxede med Fedt; de danne et varmende og beskyttende
Dække for Underlivsindvoldene. Disse flade (foiklædeagtige)
Folder kalder man Bughindens store (III. 31) og lille Net.
Bughinden beklæder først Bughulens indre Vægge, strækker Kløset-
sig derpaa henimod Hvirvelsøjlen, og idet den heifra, det vil sige
fra den bageste Bugvæg, gaar hen til Tarmenes Overflade, danner
den en længere eller kortere Fold, en Slags Stilk, som bestaar
af to tæt paa hinanden liggende Bughindeflader; formedelst
denne have Tarmene paa den ene Side en temmelig fri Be-
vægelse, paa den anden Side hindres de i at slynge sig om hver-
andre, noget, der nødvendigvis uden denne Indretning ofte vilde
ske. Disse Bughindens Folder, i hvilke talrige Kirtler (Krøs-
kirtler) ligge, kalder man Kr øset.
En anden ikke mindre vigtig Sort Hinder, som forefindes
meget udbredt i det menneskelige Legeme, ere Slimhinderne.
Disse ere tynde, kar- og nerverige, fløjelsagtige, graahvide
eller røde Hudlag, som, i Lighed med den ydre Hud bestaaende af
flere Lag forskjellig formede smaa Celler, beklæde Inclerfladen
af de fleste Kanaler og Hulheder***), med Undtagelse af Blod-
karrene, og paa Overfladen afsondre den Vædske, som kaldes Slim.
/ *) Under sygelige Tilstande afsondres denne Fugtighed ofte i stor Mængde,
/ og der fremkommer da Bryst-, Bugvattersot etc.
Bryst- 00 Bughinden ere meget ømfindtlige (modtagelige for forkølelse),
/ og have stor Tilbøjelighed til Betændelse (Bug-, Brysthindebetændelse).
#**) Vi finde Slimbinder i hele Fordøjelseskanalen (Munden Spiserøret,
Maven, Tarmene), i alle Luftorganerne (Strubehovedet, Luftrøret, Lungerne), 1
Kirtlernes Udførselsgange, i Galdeblæren o. s. v.