Det Menneskelige Legeme

Blodkarsystemet (Cirkulationsorganerne). 47 Blodets Tilbagegang fra disse Kar til Hjærtekamrene forhindres ved lommeformede Klapper*). Hjærtebevægelsernes Mekanisme er indrettet paa følgende Maade: Først trække begge med Blod fyldte Forkamre sig sammen paa en Gang og presse Blodet ind i Hjærtekamrene. Medens nu hine udvide sig for at optage nyt Blod, trække Hjærtekamrene sig sammen og drive Blodet ind i den store Legemsarterie og i Lungearterien. Hj ærte- bevægelse. 3. Aarerne eller Blodkarrene. Man skjelner imellem: 1. Pulsaarer (Arterier) og 2. Blodaarer (Vener). Samtlige Blodkar ere Kanaler,? som i Regelen bestaa af flere (tre) bløde og udvidelige, udenom hverandre liggende Lag: en ydre, bindevævagtig Hud, et Muskellag i Midten, og et indre, meget tyndt Cellelag**). JPulsaarernes Vægge ere betydelig tykkere og mere elastiske end Blodaarernes***). *) De ligne smaa, hindeagtige Lommer (tre og tre) med halvmaaneformede Rande, som ere fastvoxede paa Inderfladen af den store Legemsarteries (Aorta) og Lungearteries Rod og ere aabne paa den fra Hjærtet vendende Side (altsaa i Ret- ning med Blodstrømmen). De forhindre Blodets Tilbagegang til Hjærtet fra Lungearterien og Aorta derved, at Blodet styrter tilbage og trykker Lommerne op, naar Kamrene slappes. Undertiden, liyppig især ved hidsig (akut) Ledrheuma- tisme, angribes (betændes) Hjærteklapperne; herved skrumpe de sammen og yde ikke mere det fornødne Lukke, Blodet flyder igjen tilbage, Hjærtemusklen maa an- strænge sig enormt for at drive Blodet fremad, derved tiltager den i Størrelse, og Hjærtehulen vider sig ud. Paa denne Maade fremkomme de farlige Hjærte- fejl. Klappernes Lukning frembringe en Tone; slutte Klapperne ikke mere, fremkommer en ejendommelig Brusen. For at overtyde sig om Hjærteklappernes Virksomhed, undersøge Lægerne med Hørerøret eller Stetoskopet Brystet i Nær- heden af Hjærtet og danne sig en Dom om Hjærtets og specielt Hjærteklappernes normale eller abnorme Funktion. **) I Alderdommen forkalke Arteriernes Vægge sig hyppig, de blive haarde, ueftergivelige. Derfor briste de ofte og der sker en Udtræden af Blodet i det omliggende Væv. Brister en Pulsaare i Hjærnen, indtræder Døden pludselig, eller Extremiteterne (Arme, Ben), Ansigtsmusklerne, Tungen etc. lammes, alt efter Blød- ningens Plads og Udstrækning; man kalder disse Sygdomsformer Slag eller Slag- tilfælde (Hjærneslag). **♦) Pulsaarerne gabe, naar de overskæres, medens Blodaarerne lukke sig. Dels af denne Grund, dels fordi Blodet strømmer ud af Pulsaarerne med større Magt paa Grund af det stærkere Tryk, er Beskadigelse af en Arterie langt farligere end af en Vene. For foreløbig at standse Blødning af en Arterie, maa man trykke den fast sammen bagved det saarede Sted henad imod Hjærtet. Lægerne binde til for den Ende af den overskaarne eller sønderrevne Pulsaare, som vender til Hjærtet for at standse Blødningen (underbinde).