Det Menneskelige Legeme

Blodkarsy stemel (Cirkulationsorganerne). 49 4. Blodkredsløbet. Vi have allerede bemærket, at Blodet afgiver en Del af sine ernærende Stoffer til de omgivende Organer, og at disse stadig behøve hine Bestanddele til deres Vedligeholdelse (Er- næring). For at Haarkarrene nu stedse kunne blive forsynede med friskt, ernæringsdygtigt Blod, befinder dette sig i et vedvarende Kredsløb, som kaldes Blodkredsløbet eller Blodcirkula- tionen. Hjærtet er Drivefjederen i disse Blodbevægelser. Vejen, som Blodet ved Cirkulationen tager, er følgende P'ig. 33 a, b, c: Først strømmer det lyserøde (arterielle, ernæringsdygtige) Kreds]ø Blod hurtig ud af det venstre Hjærtekammer gjennem den store Legemsarterie, (som deler sig i finere og finere Grene, jo længere Fig. 33 a. a Venstre Hjærtekammer. b Højre Hjærtekammer. c Venstre Forkammer, d Højre Forkammer, e Store Legenispulsaare (Aorta), f Haarkar i Legemets foi- skjellige Organer (som forbinde Arterier og Vener). g Vener. " /, Lungearterie. i Lungens Haarkar. k Lungevener, ejg Store Kredsløb, hik Lille Kredsløb. de fjærne sig fra Hjærtet) ind til de fineste Arterier. Herpaa træder Blodet, idet det flyder langsommere ud af Arteriernes sidste og fineste Forgreninger, ind i Haarkarrene, i hvilke det afgiver en Del af sine nærende Bestanddele og særlig sin Ilt. Fra Haarkarrene kommer det nu som mørkerødt Blod ind i Venernes Begyndelser, og vender (idet Venerne, jo nærmere de komme Hjærtet, forene sig til stedste større Grene) tilsidst gjennem den nedre og øvre Hulvene tilbage til det højre For- kammer.