Det Menneskelige Legeme

Fordøj elsesorgan eme og Fordøjelsens Biorganer. 55 Særdeleshed, naar Slimhinden bliver pirret ved den indtrædende Føde*). Mavesaften (Pepsin) er en gjennemsigtig, klar Vædske af en stærk syrlig Smag, der særlig er bestemt til at opløse og fordøje, det vil sige omdanne i flydende Tilstand de ægge- hvideholdige Næringsmidler (i Særdeleshed Kjød) saaledes, at de kunne optages af. Blodkarrene**). *) Betændelser i Maveslimhinden, ved hvilke Fordøjelsen stedse forstyrres, kalder man Mavekatarrh. Denne Sygdom kan man paadrage sig ved at drikke iskoldt Vand i alt Fald i rigelig Mængde, ved at spise for meget etc. Under- tiden fremkomme Saar i Maven, som kunne ødelægge Mavevæggens Blodkar, for- aarsage Blødninger (Blodbrækning), ja endog kunne føré til, at Mavevæggen gjennembrydes. Vædsker opsuges overordentlig hurtig i clen sunde Mave; dette se vi f. Ex. af den hastige Virkning, giftige Stoffer frembringe, naar de i flydende Tilstand bringes ind i Maven. Faste Fødemidler, især saadanne, som Mavesaften først maa opløse, ligge ofte flere Timer i Maven, førend de befordres videre. Ved siddende Beskæftigelse fordøjer Mennesket langsommere, hurtigere derimod ved passende Bevægelse og i vaagen Tilstand. ‘ Absolut Ro (Søvn) og for stærk Be- vægelse forsinke Fordøjelsen. ■**) Allerede paa Grund af Mavesaftens stærk sure Beskaffenhed og tillige paa Grund af den høje Temperatur i Sammenligning med Omverdenens Temperatur er det umuligt, at Dyr, som man har slugt levende, saasom Frøer, Slanger etc., kunne leve i Maven i længere Tid. Alle Fortællinger i denne Retning høre hjemme i Eventyrenes Verden.