Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
III. Fordøjelsesorganerne og Fordøjelsens Biorganer.
59
3. Leveren og Galdeblæren (III. 15a °g b> I7)-
Leveren, et kirtelholdigt Organ, er fortrinsvis bestemt Lever-
til at frembringe Galden, en til Fødens Fordøjelse vigtig Vædske,
samt til Blodets Rensning. Den bliver delvis holdt i sit Leje
ved et særegent, fast, senet Baand, Ophængningsbaandet (III. 16),
som er sammenvoxet med Mellemgulvet. Leveren ligger i den
højre Side af Bughulen og vejer omtrent 2>s indtil .3
Dens Tværgjennemsnit beløber sig hos
øvre,
Kilogram (5 å 6 ^).
Voxne til 24 å 28 Centimeter og 16 til 20 Centimeter, naar
Maalet tages fra Bryst til Rygsiden, dens Tykkelse er 6 til 8
Centimeter (3 Centimeter — 1 Tomme).
Til venstre berører Leveren Maven, med sin øvre
Flade lægger den sig mod Mellemgulvet og med sin nedre
paa Tynd- og især paa Tværtarmen.
Ved tvende paa langs og en paa tværs paa den underste ‘fvere".s ?dli* * * e * * * i * *
Flade løbende Fure, som danne Formen af et H, deles Leveren
i flere Lapper. Den tværløbende Fure kaldes Leverporten,
fordi Leverarterien (III. 22) og den saakaldte Portaare (III. 21)
her træde ind i Leveren. I den højre Længdefure ligger Galde-
blæren. I den venstre findes et fast Baand, som fører til
Navlen.
Endvidere skjelner man mellem en højre og en venstre
Leverlap (III. 15 a og b); den første er betydelig større end
den sidste.
Leverens Substans har en brunrød Farve, er meget rig- Le';ren»,lldre
, Bygning,
paa Blodkar og ses — ved Gjennemskæring — at være delt i
utallige fine smaa Lapper*).
som Ærter, i hvis Indre Bændelormelarven ligger, se Side 92. Den smalle Bændel-
orms Tinte lever hovedsagelig i Svinet; Taenia mediocanellata findes hos Horn-
kvæget; den brede Bændelorm er endnu ikke tilstrækkelig kjendt, men er sand-
synligvis at søge hos visse Fisk. Nyder Mennesket tintet Svine- eller Oxekjød, saa
udvikler sig vedk. Bændelorm i dets Tarmkanal. Æder Svinet eller Oxen Led af
Bændelormen (som altid indeholder talrige Æg), der ere komne fra Mennesker,
som lide af Bændelorm, saa bliver Svinet eller Oxen tintet. Endvidere forekomme
i Menneskets Tarmkanal den regnortnlignende Spoleorm (Ascaris lumbricoides) og
Børneormen eller Springormen (Oxyuris vermicularis). Om disse forskjellige Ind-
voldsormes Form og Størrelse give Afbildningerne bag i Bogen Oplysning.
*) I Menneskets Lever findes ogsaa undertiden Indvoldsorme (Parasiter), saa-
ledes den store Blæreorm (Echinococcus). Mennesket faar denne farlige Parasit,
naar det tilfældig i Forbindelse med Føden synker Æg eller Led af den hos
Hunden meget hyppig forekommende Bændelorm (Taenia echinococcus). Man
finder ogsaa undertiden i Leveren Leverikten eller Faareflynderen (Distomum he-
paticum) og Pentostomum denticulatum, Larven af den i Hundens Næsehule fore-
kommende Pentostomum taenioides. .
5