Det Forenede Dampskibs Selskab Aktieselskab
40 Aars Udvikling

s/sJ<ONCi Haakon og Dronning Maud: Spise-Salon II Klasse let lykkedes ganske anderledes godt, men — ogsaa her var der et betydnings- fuldt »Men": Cunard Steamship Com- pany slap ham helt ud af Hænderne. I 1892 havde dette Selskab vundet et Forspring fremfor sine Konkurrenter i den transatlantiske Fart ved at lade sig bygge 2 Dampere, som løb med en Hurtighed af 22 Knob, og vandt derved et Ry for Hastighed, som læn- ge sikrede det en førende Stilling. Saa opdagede imidlertid Hamborg-Amerika- Linien og White Star, at slige Hurtigdampere til Passagerer og Fragtdampere ved Siden af i Længden var et uholdbart System: det rette var at skabe en Kombination af begge i eet og samme Skib, en Kæmpe-Baad, der løb 16 å 17 Knob og kunde tage en stor Last baade af Gods og Passagerer. Herved distanceredes Cunard-Selskabet for en Tid, men endelig optog det Konkur- renternes Princip og satte fuld Kraft ind paa dets Gennemførelse. Da nu Morgan dukkede op, stillede Cunard sig fornemt afvisende hvad der skabte det stor Popularitet i England: John Bull havde just ikke fundet sig smigret ved saaledes at se den britiske Atlanterhavs-Flaade med eet gaa saa at sige helt over til Onkel Sam. Følgen var, at Cunard i September 1902 ved Chamberlains Hjælp fik skaffet sig en Regerings-Subvention paa c. 3 Mill. Kr. aarlig og et Laan til 23A pCt. aarlig Rente, for derved at blive sat i Stand til at bygge to vældige Amerika-Dampere paa — 35,000 Tons hver. Og derved vandt Selskabet fuld Uafhængighed af Trusten og dennes Fastlands-Allierede. Ganske vist bestod der fra gammel Tid en Overenskomst mellem Cunard og de en- gelske Linier, som nu var gaaede op i Trusten, og denne havde atter sine Af- taler med det hollandsk-amerikanske Selskab og Compagnie Générale Trans- atlantique; men om den derved skabte Fælles-Regulering af Taxter og Terri- torie-Deling var fuldt bindende for Cunard under de nye Forhold var tvivlsomt — nok er det, fra Trustens Side lød der i Løbet af 1Q03 fortsatte Klager over, at Cunard helt gik sine egne Veje, tog Trafik, hvor den kunde faas, og ikke skøttede stort om den nye Atlanterhavs-Cø/;z£z7z£. Efter nogle Rivninger i Løbet 116