Bornholms Højspændingsværk
Diskussion ført i de Bornholmske Dagblade mellem Hr. Professor Rung og Hr. Driftsbestyrer Engholm

Elektricitetsværket anlægges ved Neksø, syd for Havnen, idet den By maa siges at have den gunstigste Beliggenhed med Hensyn til Forsy- ning af den sydlige og østlige Del af Øen; da Byen har en god Havn, er der gunstige Betingelser for Tilførsel af Kul, ligesom Byens Beliggenhed ved Havet er gunstig for Fremskaffelsen af Kølevand. Da det af Tegningslisterne fremgaar, at Betingelserne for Elektricitetsforsyningen er gunstigere paa den sydlige og østlige Del af Øen end paa den nordlige og vestlige Del, vil det være det rigtigste at lægge Hovedvægten paa den førstnævnte Del, saaledes at man bør lægge Værket ved Neksø, selv hvor det drejer sig om en Forsyning af hele Øen. Da det endvidere af Overslagene vil fremgaa, at det ved Anlæget drejer sig om meget betydelige Summer, foreslaas det, at Elektricitetsforsyningen foreløbig kun tilvejebringes for den sydlige og østlige Del af Øen, og at det da anlægges paa en saa- dan Maade, at det senere let kan udvides til at omfatte hele Øen. Til Forsyning af den sydlige og østlige Del af Øen bør der paa Værket anbringes to Damp- turbiner, hver paa 750 Kw. af hvilke den ene er tilstrækkelig til Forsyningen, selv ved voksende Tilslutning, og den anden tjener som Reservemaskine. Ledningsnet. Som Spænding for Ledningsnettet foreslaas 10,000 Volt for Højspændingsledningerne, der fra Værket spredes ud over Forsyningsomraadet, og hvorfra den høje Spænding i ca. 85 Transformator- stationer omtransformeres til 380 Volt til Motorerne og til 220 Volt til Lamperne, hvilke Spændinger tilføres Forbrugerne gennem de fra Transformatorstationerne udgaaende Lavspændingsledninger. Anlægssummen. For den sydlige og østlige Del af Øen vil det komplette Anlæg af Elektricitetsværk, Lednings- net, Transformatorstationer og Maalere koste 4,7 Millioner Kr. Det skal med Hensyn til Anlægssummen bemærkes, at den er beregnet paa Grundlag af Priser, som er fremkomne ved Licitationer, som har fundet Sted i Løbet af sidste Foraar og Sommer. Skønt Priserne i Øjeblikket maa siges at være ret rigelig ansatte, maa der dog tages Forbehold paa Grund af de for Tiden herskende urolige Arbejdsforhold. Driftsudgifter. I Driftsoverslaget er jeg gaaet ud fra en aarlig Rente af Anlægskapitalen paa 5x/2 pCt. og en Af- skrivning af hele Anlæget i Løbet af 28 Aar. Kulprisen er ansat til 100 Kr. pr. Ton som Normal- pris, idet der da maa finde en Regulering Sted, ifald Prisen stiger eller falder. Driftsudgifterne stiller sig da som følger: Faste Udgifter: Rente 572 pCt. af 4,7 Mill. = 260,000 Kr. + Afskr. 2^ pCt. af 4,7 Mill. = 118,000 Kr. Ialt 378,000 Kr. Egentlige Driftsudgifter 201,000 Kr. Ialt 579,000 Kr. Divideres denne Udgift med det samlede aarlige Elektricitetsforbrug paa 510,000 Kw. T., ses det, at hver Kilowattime gennemsnitlig koster 1 Kr. 14 Øre at producere. Sammenlignes denne Pris med de tilsvarende Priser for andre Værker før Krigen, ses det, at den er ca. 3 Vs Gange saa stor. Taksterne for Betaling af den elektriske Strøm maa beregnes saaledes, at Foretagendet ikke giver Underskud. For at sikre Anlægets Rentabilitet saa godt som muligt, foreslaas det, at der i Lighed med, hvad der i senere Aar anvendes ved andre Anlæg af lignende Art, fastsættes en fast Afgift, som for Belys- ningens Vedkommende beregnes efter hver Forbrugers Lampeantal og for Kraftens Vedkommende beregnes dels efter Motorernes Hestekraft, dels efter Ejendommens Antal Tønder Land Ager, og dels efter Ejendommens Ejendomsskyld; desuden fastsættes en Takst til Betaling af den forbrugte Elek- tricitetsmængde i Henhold til Maalerens Udvisende. I Stedet for at ansætte samme Pris for alt Elektricitetsforbrug, kunde der være Tale om at sætte en noget højere Pris for Lyselektricitet og en lavere Pris for Kraftelektricitet. Eksempelvis vil man — 4 —