ForsideBøgerNye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

Arkitektur & Plantegninger

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1918

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 254

UDK: DTH Diss.

Et Nyt Elektroteknisk Elementarsystem Og Dets Anvendelse Til Automatisk Periodisk Afbrydelse Af Elektriske Strømme Og Til Automatisk Ensretning Af Elektrisk Vekselstrøm

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
7 plade. Den sidste repræsenterer vel nok den simpleste af alle Kvægsølvstraaleaf brydere. De nye Af brydertyper kan bygges for saa smaa Induktorer, del skal være. Særligt egnede er de dog til Drift af større In- duktorer (med Kondensator) som dem, der benyttes i Røntgen- installationer og i visse Anlæg for traadløs Telegrafi. De nye Afbrydere optræder derfor som Konkurrenter til de under Navnet Motorafbrydere kendte Systemer og særlig da til de af Tesla*), Boas**), Dessauer***) og andre konstruerede Former, de saakaldte Turbineafbrydere og Rotaxafbrydere. Sammenlignet med disse Systemer har de nye Afbrydere et væsentligt Fortrin i deres overordentlige konstruktive Simpelhed, der navnlig hænger sam- men med, at alle roterende Dele er bortfaldne eller i hvert Fald ikke kan siges at være nødvendige. I Henseende til Driftsikker- hed, Reguleringsmuligheder og Økonomi staar de fuldt paa Højde med de bedste hidtil byggede Afbrydere, og de overgaar maaske disse noget med Hensyn til præcis Gang. I Virkeligheden er den leverede pulserende Strøm overordentlig regelmæssig, hvilket først og fremmest skyldes, at det ved Uddannelse af et særligt straaledannende Element er lykkedes at fremstille en Straale af en yderst veldefineret og konstant Hastighed. Efter denne korte Redegørelse for Af brydersystemerne gaar vi over til at betragte den anden af de ovenfor antydede Grup- per af Apparater, Ensretterne for Vekselstrøm. Til Forstaaelse af den Opgave, disse Systemer skal løse, vil det være formaals- tjenligt at sige et Par Ord om Ensretterproblemel i del hele ta- get og om de Løsninger, der hidtil har foreligget af dette Problem. En fuldstændig Ensretning af en simpel Vekselstrøm kræver et Element — Ensretterelementet — der er i Stand til at slutte en Ledning netop i det Øjeblik, den ene Halvperiode begynder, og atter afbryde den i det Øjeblik, den hører op, eller mere almin- deligt indrettet saaledes, at det lader Halvperioderne af det ene Fortegn passere, medens det forhindrer Halvperioderne af det modsatte Fortegn deri. Med et enkelt Element af denne Art udskyder man altsaa af en Vekselstrømskreds hveranden Halv- *) N. Tesla. E. T. Z. 1898, pg. 671. **) Hans Boas. Technisch wissenschaftliche Apparate. (Firmaet H. Boas’ Ka- talog). Berlin 1907 ****) F. Dessauer. Phys. Zs. 10, pg. 673, 1909.