Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

115 (fra de udførte Konstruktioner). Af disse fremgaar del, al fg vokser med Massen og utvivlsomt lineært med denne. Sml. Stykke 20, pag. 119. Vi har tilbage al gengive Forsøgene over tW Variation med Elektrodens Afstand fra Feltet (eller Straalens Begyndelse), ta skal variere proportionalt eller i ethvert Fald lineært med denne Afstand forudsat, at Straalens Hastighed er konstant ud langs Straalen. Hvor nøje denne Afhængighed findes bekræftet, viser Fig. 48 a og b. Abscissen er her Elektrodens Stilling. De to Forsøg blev udført med lo Straaler paa henholdsvis ca. 0,4 og 0,7 mm. I begge Figurer er den effektive Strøms Afhængighed af Elektrodeafstanden indtegnet. Variationen af la med Straalens Hastighed har vi allerede ovenfor — Fig. 46b — fundet i kvalitativ Overensstemmelse med Teorien. Alt i all bekræftes denne altsaa hvad »Formen« angaar af vore Forsøg, hvilket utvivlsomt berettiger os til kvalitativt at lægge Teorien til Grund for Projekteringen af Afbrydersystemet, saa- ledes som vi nedenfor vil gøre det. Afbryderstrømmens Af hængighed af Kredsens Konstanter E, R og L. Den Kreds — som oftest en Induktorkreds, — i hvilken Afbryderen er indskudt, vil i Almindelighed være karak- teriseret ved tre Konstanter, den elektromotoriske Kraft E, Mod- standen R og Selvinduktionen L. Tænker vi os først, at Mod- standen er meget lille, giver vort Udtryk for Straalesporets Am- plitude os, hvorledes fs afhænger af L og E ved en given Af- bryder. Vi har fundet, at: y mv 2 L , x x H-dl ET v ts vokser altsaa lineært med Selvinduktionen og med Reciprok- værdien af Kredsens elektromotoriske Kraft. Endvidere giver for Maximalstrømmen, (der bestemmer Induktorens Gnistlængde), 7 y mv2 E x m- x H-dl L D Maximalstrømmen vokser altsaa lineært med Driftspændingen og med Reciprokværdien af Selvinduktionen. Vil vi undersøge Virkningen af Kredsens Modstand — be- staaende for Eks. i det væsentlige af en Forlagsmodstand til In- 8*