Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

155 man for samme magnetiserende Strøm finde samme Udslag som i Fig. 29 A, der netop blev optaget for 6 Amp. gennem Straalen. Kurven Fig 29 D, der for Vekselstrømsforsøget gengiver Amplitudens Variation med den magnetiserende Strøm i samme Afstand fra Feltets Midte som i Forsøg Fig. 29A, viser, at man kun faar et Udslag af godt den halve Størrelse. Kurven Fig. 29 C giver Amplitudens Variation med Magnetiseringsstrømmen for en Vekselstrøm paa 9 Amp. eff. gennem Straalen. I efterfølgende Tabel er nu foretaget en Sammen- ligning af Ordinaterne i Kurverne A, C og D. Magneti- serings- strøm. 6 Amp. Jævnstrøm. A 9 Amp. Vekselstrøm. C 4,25 Amp. Vekselstrøm. D C A C D D Å 3,0 7,35 8,70 4,30 1,18 2,02 0,585 2,5 7,15 8,60 4,20 1,20 2,05 0,588 2,0 6,90 8,25 4,20 1,19 1,96 0,610 1,5 6,40 7,70 3,95 1,21 1,95 0,618 1,0 5,65 6,90 3,45 1,22 2,00 0,610 0,5 3,95 5,20 2,35 1,32 2,21 0,595 Kolonnen viser, at Amplitudekarakteristiken ved Vekselstrøm i det hele og store er ligedannet med Karakteristiken for den statiske Afbøjning. C 1) Kolonnen giver for Amplituderne ved 9,00 og 4,25 Amp. eff. Straalerne Forholdet 2,00 (bortset fra sidste Værdi). Det synes altsaa, at Forholdet er lidt mindre end Forholdet mellem Strømmene, der jo er 2,12. Sidste Kolonne giver Dæmpningsforholdet eller rettere dets Reciprokværdi, der bliver 0,60 (Dæmpningsforholdet 1.68). Sammenligning af Amplituden ved Jævnfelt og Vekselfelt. Ampli- tuden skulde være uafhængig af, om Vekselstrømmen gaar i Straalen eller i Magnetens Vikling, forudsat at Produktet af Jævnstrømmen og Vekselstrømmens Maximalværdi ef det samme. Der blev udført to Sammenligninger, hvis Resultater fremgaar af Fig. 74. I denne Figur fremstiller Kurven A Amplitudekarakteristiken, naar der gennem Straalen sendtes Jævnstrøm paa 9(2 — 12,7 Amp., medens der gennem Magnetviklingen sendtes en Vekselstrøm med den Maximal- værdi, Abscissen angiver. Kurven B fremstiller omvendt Amplitude- karakteristiken med en Vekselstrøm paa effektivt 9 Amp. gennem Straalen og Jævnstrøm gennem Magnetviklingen. De to Kurver falder i Hovedsagen sammen. Mindre god Overens- stemmelse viser Kurverne C og D, hvor C svarer til 4,25 12 = 6 Amp. Jævnstrøm i Straalen, D til 4,25 Amp. eff. Vekselstrøm i Straalen. D-Karak- teristiken er afgjort lavere end C. Da B ogsaa nærmest er lavere end A, kunde det se ud, som om Amplituden havde en Tendens til