Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1918
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 254
UDK: DTH Diss.
Et Nyt Elektroteknisk Elementarsystem Og Dets Anvendelse Til Automatisk Periodisk Afbrydelse Af Elektriske Strømme Og Til Automatisk Ensretning Af Elektrisk Vekselstrøm
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
For al el Ensretterelement ligegyldigt af hvilken Type med
Fordel skal kunne benyttes til Opbygning af Ensrettere for større
Effekter, maa del selv kunne belastes med relativt store Effekter.
Dette er jo blot en Konsekvens af et almindeligt teknisk Princip.
Jeg er af den Anskuelse, at et afgørende Fortrin ved det nye
Ensretterelement netop er at søge i dets meget betydelige Kapa-
citet og da særligt i Straalens overordenlig store Bæreevne for
Sirøm. Naar Kvægsølvstraalelederen kan belastes med en Strøm-
tæthed, der er mange Gange større end den, som selv en Kobber-
traad af de samme Dimensioner kan bære, ligger det naturligvis
i, at Kvægsølvstraalen er en Leder, hvis Dele stadigt
og hurtigt fornyes saaledes, at de ligefrem ikke faar Tid til
at blive opvarmede af Strømmen. Det blev ovenfor nævnt, at
Kvægsølvbueelementet var bleven anvendt til Ensrettere for rela-
tivt store Effekter. Naar det har været muligt at bygge saadanne
Ensrettere, ligger det netop i, al det er lykkedes at udforme det
enkelte Element til Omsætning af forholdsvis store Effekter, uden al
Elementet tabte altfor meget af sin principielle Simpelhed. Imid-
lertid er det som antydet særlig til Omformning af høje Spæn-
dinger, at Kvægsølvbueensretteren er egnet. Omsætningen afstore
Strømstyrker volder derimod Vanskeligheder, fordi store Strøm-
tætheder kræver relativt meget store Anodearealer. Det vil da
ses, at Kvægsølvbueensretterne og de nye Ensrettere
paa en Maade supplerer hinanden, idet de førstes An-
vendelsesomraade er de høje Spændinger, medens de
sidstes formentlig vil blive de store Strømstyrker.
Det er ikke uden Interesse at lægge Mærke til, hvor mange
Forhold der saa at sige har sammensvoret sig for at muliggøre
de nye Ensrettere. Det var jo saaledes ikke paa Forhaand givet,
al man med rimelige Felter kunde give en Straale af den nød-
vendige Tykkelse den for en sikker Kommutering nødvendige
Amplitude. Men det viser sig faktisk, at Ensretterelementet i
Almindelighed kun kræver et relativt svagt Felt, hvilket na-
turligvis igen hænger sammen med, at Straalen kan vælges rela-
tivt meget let. Der er noget ejendommeligt i, at det overhovedet
er muligt at faa en Leder, der er svær nok til at føre maaske
llere Hundrede Ampére, til at »svinge» i Takt med en 50-periodet
Vekselstrøm ; men herved maa del dog erindres, at der jo faktisk ikke
er Tale om nogen Svingning af Straalen, men kun af Træffestedet.