Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1918
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 254
UDK: DTH Diss.
Et Nyt Elektroteknisk Elementarsystem Og Dets Anvendelse Til Automatisk Periodisk Afbrydelse Af Elektriske Strømme Og Til Automatisk Ensretning Af Elektrisk Vekselstrøm
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
216
h_9 ZV
h = 2 v ’
hvoraf del vil ses, at h er relativt følsom overfor Forandringer
i V. En Ændring i V paa 5 % vil saaledes ændre h 10 %, Er
nu den normale Trykhøjde for Eks. 30 cm, bliver 10% heraf
3 cm. Dersom altsaa Dybden af Kvægsølvet i Reservoiret R1
ved normal Højde kun er 2 cm, betyder det, at Kvægsølvover-
fladen synker helt ned i Trykledningen, hvad naturligvis er
yderst skæbnesvangert for den sikre Drift af Ensretteren. Af
det anførte Eksempel vil det da forstaas, at en simpel Fordeler
som den antydede kun er praktisk mulig, dersom man er i
Stand til at sikre en meget veldefineret og konstant Tilstrømning
Ira R til % resp. R4. De i Kap. I omtalte skarpkantede koniske
Boringer giver nu, som vi nedenfor skal se et Eksempel paa, en
yderst regelmæssig Udstrømning. Hvis man i den praktiske An-
/V
vendelse tør gøre Regning paa, at V 100 ved en saadan Bo-
ring ikke overskrider |, — og der er Grund til at tro, at man
tør, — ses det, at Variationerne i h kan holdes nede under 1 %,
og Variationerne i Straalens Hastighed under 4 °/0- Variationer
af denne Størrelsesorden kan i Almindelighed tillades, og del er
derfor muligt og sandsynligt, at man virkelig vil kunne bygge en
simpel Fordeler med Anvendelse af de antydede Hulplader.
Det kan derfor nok have nogen Interesse at opstille en fuldstændigere
Teori for den ovenfor antydede simple Fordeler. Denne er skema-
tisk vist i Fig. 116. Reservoiret R antages
at have Tværsnitsarealet A0, Reservoirerne R1
og % Arealerne A. Tværsnittene for de to
Straaler, der fører Kvægsølvet fra R til R1
resp. R4 forudsættes at være henholdsvis
S + dS og S. Tværsnittene af de to Arbejds-
straaler, der faar deres Kvægsølv tilført fra
R1 og R4 er s. De stationære Højder i R,
R1 og R, vil vi betegne henholdsvis ved h0,
h1 og h2. De to Sæt Rørledninger har henholds-
vis Længderne h0 og h. Vi udleder Udtryk for
ho, h1 og hg. Herved gaar vi ud fra, at
Pumpen, der løfter Kvægsølvet op i R, virker
saa hurtigt, at den samlede Mængde Kvæg-
sølv i R, Rt og R4 under stationær Drift
altid er den samme uafhængigt af den Mængde