ForsideBøgerNye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

Arkitektur & Plantegninger

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1918

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 254

UDK: DTH Diss.

Et Nyt Elektroteknisk Elementarsystem Og Dets Anvendelse Til Automatisk Periodisk Afbrydelse Af Elektriske Strømme Og Til Automatisk Ensretning Af Elektrisk Vekselstrøm

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
216 h_9 ZV h = 2 v ’ hvoraf del vil ses, at h er relativt følsom overfor Forandringer i V. En Ændring i V paa 5 % vil saaledes ændre h 10 %, Er nu den normale Trykhøjde for Eks. 30 cm, bliver 10% heraf 3 cm. Dersom altsaa Dybden af Kvægsølvet i Reservoiret R1 ved normal Højde kun er 2 cm, betyder det, at Kvægsølvover- fladen synker helt ned i Trykledningen, hvad naturligvis er yderst skæbnesvangert for den sikre Drift af Ensretteren. Af det anførte Eksempel vil det da forstaas, at en simpel Fordeler som den antydede kun er praktisk mulig, dersom man er i Stand til at sikre en meget veldefineret og konstant Tilstrømning Ira R til % resp. R4. De i Kap. I omtalte skarpkantede koniske Boringer giver nu, som vi nedenfor skal se et Eksempel paa, en yderst regelmæssig Udstrømning. Hvis man i den praktiske An- /V vendelse tør gøre Regning paa, at V 100 ved en saadan Bo- ring ikke overskrider |, — og der er Grund til at tro, at man tør, — ses det, at Variationerne i h kan holdes nede under 1 %, og Variationerne i Straalens Hastighed under 4 °/0- Variationer af denne Størrelsesorden kan i Almindelighed tillades, og del er derfor muligt og sandsynligt, at man virkelig vil kunne bygge en simpel Fordeler med Anvendelse af de antydede Hulplader. Det kan derfor nok have nogen Interesse at opstille en fuldstændigere Teori for den ovenfor antydede simple Fordeler. Denne er skema- tisk vist i Fig. 116. Reservoiret R antages at have Tværsnitsarealet A0, Reservoirerne R1 og % Arealerne A. Tværsnittene for de to Straaler, der fører Kvægsølvet fra R til R1 resp. R4 forudsættes at være henholdsvis S + dS og S. Tværsnittene af de to Arbejds- straaler, der faar deres Kvægsølv tilført fra R1 og R4 er s. De stationære Højder i R, R1 og R, vil vi betegne henholdsvis ved h0, h1 og h2. De to Sæt Rørledninger har henholds- vis Længderne h0 og h. Vi udleder Udtryk for ho, h1 og hg. Herved gaar vi ud fra, at Pumpen, der løfter Kvægsølvet op i R, virker saa hurtigt, at den samlede Mængde Kvæg- sølv i R, Rt og R4 under stationær Drift altid er den samme uafhængigt af den Mængde