Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

219 Konstruktion, nemlig den i Fig, 117 antydede. Kvægsølvet strømmer fra Pumpen gennem Røret rL til Systemet r^r^, der udgør en Vædskestraale- turbine, som med den mindst mulige Friktion kan dreje sig om Aksen for r3 og r3. Straalehullet i den tangentialt ombøjede Ende af ^ er i Lysning afpasset saaledes, at Kvægsølvet ved stationær Drift stiller sig ind i en passende Højde i r3 til- strækkelig til at give Turbinen en sikker og jævn Rotation. Den nederste Del af Reholderen Ii, der omgiver Turbinen, er ved en lodret Væg delt i to lige store Celler, mellem hvilke Kvæg- sølvmassen følgelig fordeles ligeligt. Fra de to Fig. 117. Celler strøm- mer Kvægsølvet gennem Afledningsrørene r5 og r6 til hver sin af 2 I). J.-Systemets Komposanter. Naturligvis kan man ved Separatoren fordele Kvægsølvet til et større Antal uafhængige Systemer, idet man blot ved radiale Skillevægge afgrænser et tilsvarende Tal af Celler i Runden af B. Separatoren kræver et Arbejde til sin Drift. Dette Arbejde betaler man principielt for, ved at Kvægsølvet maa løftes Højden h i Figuren. I Virkelig- lieden maa det naturligvis løftes endnu noget højere, og der maa regnes med en vis yderligere »tabt« Højde fra Mundingen af Straalehullet til del laveste Punkt af Rørene r5 og r6. For at opnaa den mindst mulige Friktion er der i Konstruktionen gjort Brug af Kuglelejer. Det straaledannende Element og Straalen. Vi gaar herefter over til nærmere at betragte det Element, hvorved Straalen dannes eller formes. Ved Omsætning af mindre Effekter kan man til Fremstilling af Straalen benytte en »Glasspids« af den i Fig. 118 antydede Fig. 118. Fig. 119. Form. For at beskytte Spidsen mod mekanisk Overlast indkapsler man den passende som vist i Fig. 119. Glasspidsen giver en