ForsideBøgerNye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

Arkitektur & Plantegninger

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1918

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 254

UDK: DTH Diss.

Et Nyt Elektroteknisk Elementarsystem Og Dets Anvendelse Til Automatisk Periodisk Afbrydelse Af Elektriske Strømme Og Til Automatisk Ensretning Af Elektrisk Vekselstrøm

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
222 I Systemer til Omsætning af store Effekter vil man maaske anvende to eller flere parallele Straaler i samme Felt. Disse kan da dannes ved Boringer i en og samme Hulplade. Under de tidligste Arbejder med Systemerne indhøstedes en Del Erfa- ringer med Hensyn til Hulplader med flere — indtil 5 — Huller. De benyttede Boringer var dog ret snævre for Eks. fra 0,5—0,7 mm, og kun første Knudepunkt beliggende 4 fra Feltet anvendtes. De enkelte Straaler i den »Straa1eka m«, der dannes, vil have noget forskellig Hastighed. Størst vil den være for de inderste* Straalers Vedkommende. Denne Forskel i Hastighed er sikkert en Ulempe, naar Knudepunkter af højere Orden benyttes. Ved to symmetrisk anbragte Huller er der imidlertid ingen Forskel, og med to Straaler kan man formentlig omsætte op til ca. 30 kW. Muligvis vil man ogsaa ved Straalekamme med flere Straaler kunne opnaa en mere ensartet Hastighedsfordeling, naar man dan- ner Straalerne ved Hjælp af korte Rørstykker af Staal, der ender paa forskellige, passende valgte Steder inde i Kapslen paa Enden af Trykrøret. Ved meget store Systemer kan man tænke sig at benytte et System af Straalekamme, dannede ved Boringer i den ene Væg af et aflangt Kammer. Man kunde tænke sig at anvende Straalehuller af anden Form end den cirkulære. Det lader sig imidlertid næppe med Fordel gøre. Forsøger man at danne en baandformet Straale ved Hjælp af en spalteformet Aabning, vil man iagttage, at Straalen først er baand- formet i Spaltens Retning, derefter slaar den om, og Baandets Flade ligger nu i en Plan vinkelret paa Spalten, derpaa drejer Baandet sig atter 900 o. s. v. Aarsagen til denne periodiske Ændring i Straalen er Overfladespændingen. .Jeg har prøvet, om Straalen trods den nævnte Uregelmæssighed ikke kunde benyttes i Ensretteren. Ved Forsøget drejedes Hulpladen, til Straalebaandet ude i Elektrodens Afstand var parallelt med den isolerende Plades Kant. Forsøget faldt imidlertid uheldigt ud utvivlsomt, fordi Hastigheden af Straalens enkelte Fibre er for forskellig. Af nogen Interesse er det at faa afgjort, hvor tynde Straaler man kan arbejde med. Ved Anvendelse af skarpkantede koniske Boringer kan man gaa meget langt ned i Diametren, for Eks. ned til 0,6 mm. Saa tynde Straaler vil dog næppe finde større Anvendelse ved Ensrettere, hvorimod de er paa deres Plads i Afbrydersystemerne. For Ensrettersystemernes Vedkommende skal