Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1918
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 254
UDK: DTH Diss.
Et Nyt Elektroteknisk Elementarsystem Og Dets Anvendelse Til Automatisk Periodisk Afbrydelse Af Elektriske Strømme Og Til Automatisk Ensretning Af Elektrisk Vekselstrøm
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
222
I Systemer til Omsætning af store Effekter vil man maaske
anvende to eller flere parallele Straaler i samme Felt. Disse
kan da dannes ved Boringer i en og samme Hulplade. Under
de tidligste Arbejder med Systemerne indhøstedes en Del Erfa-
ringer med Hensyn til Hulplader med flere — indtil 5 — Huller.
De benyttede Boringer var dog ret snævre for Eks. fra 0,5—0,7 mm,
og kun første Knudepunkt beliggende 4 fra Feltet anvendtes.
De enkelte Straaler i den »Straa1eka m«, der dannes, vil have
noget forskellig Hastighed. Størst vil den være for de inderste*
Straalers Vedkommende. Denne Forskel i Hastighed er sikkert
en Ulempe, naar Knudepunkter af højere Orden benyttes. Ved to
symmetrisk anbragte Huller er der imidlertid ingen Forskel, og
med to Straaler kan man formentlig omsætte op til ca. 30 kW.
Muligvis vil man ogsaa ved Straalekamme med flere Straaler
kunne opnaa en mere ensartet Hastighedsfordeling, naar man dan-
ner Straalerne ved Hjælp af korte Rørstykker af Staal, der ender paa
forskellige, passende valgte Steder inde i Kapslen paa Enden af
Trykrøret. Ved meget store Systemer kan man tænke sig at
benytte et System af Straalekamme, dannede ved Boringer
i den ene Væg af et aflangt Kammer.
Man kunde tænke sig at anvende Straalehuller af anden Form
end den cirkulære. Det lader sig imidlertid næppe med Fordel
gøre. Forsøger man at danne en baandformet Straale ved Hjælp af
en spalteformet Aabning, vil man iagttage, at Straalen først er baand-
formet i Spaltens Retning, derefter slaar den om, og Baandets Flade
ligger nu i en Plan vinkelret paa Spalten, derpaa drejer Baandet sig
atter 900 o. s. v. Aarsagen til denne periodiske Ændring i Straalen
er Overfladespændingen. .Jeg har prøvet, om Straalen trods den nævnte
Uregelmæssighed ikke kunde benyttes i Ensretteren. Ved Forsøget
drejedes Hulpladen, til Straalebaandet ude i Elektrodens Afstand var
parallelt med den isolerende Plades Kant. Forsøget faldt imidlertid
uheldigt ud utvivlsomt, fordi Hastigheden af Straalens enkelte Fibre
er for forskellig.
Af nogen Interesse er det at faa afgjort, hvor tynde Straaler
man kan arbejde med. Ved Anvendelse af skarpkantede koniske
Boringer kan man gaa meget langt ned i Diametren, for Eks.
ned til 0,6 mm. Saa tynde Straaler vil dog næppe finde større
Anvendelse ved Ensrettere, hvorimod de er paa deres Plads i
Afbrydersystemerne. For Ensrettersystemernes Vedkommende skal