ForsideBøgerNye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

Arkitektur & Plantegninger

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1918

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 254

UDK: DTH Diss.

Et Nyt Elektroteknisk Elementarsystem Og Dets Anvendelse Til Automatisk Periodisk Afbrydelse Af Elektriske Strømme Og Til Automatisk Ensretning Af Elektrisk Vekselstrøm

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
225 stedet, og en Del af disse Draaber vil falde ned i selve Straalen. Dette maa for enhver Pris undgaas, og et radikalt Middel hertil bestaar i at stille Elektroden skraat mod Straa- len paa den Maade, der for en vandret Straale er antydet i Fig. 124 a. Straalens Dele vil da reflekteres nedad, saa de ikke falder ned i selve Straalen. Anvendelsen af en skraatstillet Elektrode vanskeliggør, som det ses, Brugen af flere parallele Straaler i samme Felt. Ved horisontal Straaleretning kan man daarligt be- nytte mere end een Straale. Ved et lodret Arrangement kan man bruge to, som man lader ramme Elektroden hver paa sin Side af en tagformet Kant saaledes, som det er antydet i Fig. 124 b. Fig. 124. Som Materiale for Elektrodesiderne EL Ex og Lamellerne et e, benyttes vistnok mest passende Jærn eller Staal, der praktisk set ikke angribes af Kommuteringsgnisten og ikke opløses af Kvægsølvet Mellem Enden af Straalen og Elektrodeoverfladen kan der være en ikke helt ubetydelig Overgangsmodstand, større end selve Straalens Modstand. Man kan ganske eliminere den ved at amalgamere Overfladerne af Ej og E2. Det sker for Eks. ved at overtrække Overfladen med et tyndt Lag Tin under stærli Opvarmning af Elektrodeklodsen. Tinnet trænger el Stykke ind mellem Jærnets Molekyler og tilvejebringer, idet det amal- gameres af Kvægsølvet, en udmærket Forbindelse mellem dette og Jærnet. Dog skylles Tinmolekylerne efterhaanden bort, saa at Amalgameringen af og til maa fornyes. Man kan imidlertid ogsaa amalgamere selve Jærnet for Eks. ved at lade stærke Gni- ster slaa over i Luft mellem Kvægsølv og Jærnoverfladen. En Amalgamering er endelig vistnok mulig ad elektrolytisk Vej. Et Spørgsmaal af vital Interesse for de her omtalte Ens- rettere var det, om det var muligt at finde et isolerende Materiale til Fremstilling af Væggene P, PL og P2 Fig. 122, særlig den første. Væggen P er stadig udsat for Kommuteringsgnisten, der er meget varm og tillige udøver en sønderdelende Virkning paa Kanten af P. Materialet for P maa derfor opfylde visse Betingelser. Det maa være tungtsmelteligt, det maa ikke dekomponeres kemisli ved Jul. Hartmann. 15