Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

239 Følgende Elementer i Ensrettersystemet skal bestemmes eller vælges: 1°. Feltintensiteten H (Gauss). 2°. Samlet Straaletværsnit S (mm2). 30. Antal Straaler n. 40. Trykhøjden h (cm). 50. Elektrodens Afstand fra Feltet .a (cm). 6°. Feltets Udstrækning dl (cm). Valg af Trykhøjden. Vi begynder med at vælge Tryk- højden. Denne skal bestemmes saaledes, al Straalens Hastig- lied er veldefineret, uafhængig af tilfældigt vekslende Over- fladespænding, Gnidning m. m. Erfaring viser, at man ved en Trykhøjde paa 20 cm i Almindelighed faar en fuldkommen paa- lidelig Straale. Hvis man bruger en vandret Straale, kan der imidlertid ved længere Straaler være Grund til at arbejde med en noget større Trykhøjde for Eks. 30 cm, for at den fra Tyng- den hidrørende Afbøjning ikke skal gøre sig for stærkt gæl- dende. Naar Trykhøjden er fastslaaet, kan man beregne Hastig- heden ved Torricellis simple Lov, o = ]2gh forudsat, 10) at Rørledningen er projekteret saa rigeligt, at prak- tisk set intet Tryktab finder Sted i den, og 20) at det fra Over- fladespændingen hidrørende Modtryk er forsvindende. Det sidste vil saa at sige altid være Tilfældet ved de tekniske Systemer. (Sml. Kap. I). Tryktabet i Ledningen kan man formentlig danne sig el Skøn over ved Hjælp af Poiseuilles Lov for Strømning gennem Rør. I Følge denne vil der ved el Trykfald P gennem et Rør af Længde L og med en Radius r strømme et Volumen V, der pr. Sek er givet ved nP r- 1 877 L hvor 1 er Vædskens indre Gnidning. Vi kan nu vende denne Formel om og beregne det Tryktab, der kommer i Rørledningen ved en given Straale og en given Trykhøjde. For en Straale paa 5 mm og en Trykhøjde paa