Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

241 punkt. Andet eller tredie Knudepunkt maa anvendes, og des- uden maa Amplituden være ret stor. Svarende hertil maa Straa- len være ret robust, og man vil derfor vistnok ved Frekvenser omkring 50 gøre bedst i ikke at regne med tyndere Straaler end 2 mm, naar andet Knudepunkt bruges, og 3,5 mm, naar tredie benyttes. Hertil svarer Tværsnitsarealer paa ca. 3 resp. 9 mm2 pr. Straale. Ved Elektroder med gnistdæmpende Modstande vilde man maaske tænke sig, at Straalearealet i det almindelige Tilfælde kunde vælges væsentlig mindre end ovenfor anført. Thi det Jouleske Varmetab vil normalt være forsvindende selv ved tyndere Straaler. Efter vor Regel skulde der til Omsætning af 5 kW et Straaleareal paa 7,5 mm2, d. v. s. en enkelt Straale paa ca. 3 mm. Lad Straalens Længde være 5 cm, og lad den ensrettede Strøm, som vi vil tænke os passerer Straalen, være 40 Amp., saa er det Jouleske Varmetab i Straalen c. 8 Watt, d. v. s. under 2 °/00 af den omsatte Effekt. Dette Tab er i denne Sammen- hæng ganske forsvindende. Herved maa det dog bemærkes, at det beregnede Tab ikke er det hele Jouleske Varmetab. I Elektroden og i Straalehulspladen gør en vis Udbredningsmodstand sig gældende og tillige, hvis Plade eller Elektrode ikke er amalgamerede, en Overgangs- modstand. Medens Udbredningsmodstanden ikke er af større Betyd- ning, kan Overgangsmodstanden naa Værdier væsentlig større end selve Straalens Modstand. Man bør derfor som antydet i forrige Ka- pitel anvende amalgamerede Elektrodesider og en amalgameret Kon- taktflade der, hvor Strømmen ledes ind i Straalerørets Kvægsølvmasse. Gør man det, kan Modstanden fuldkomment fjærnes, og det samlede Jouleske Tab er da i Almindelighed (bortset fra ekstremt store Strøm- styrker) forsvindende ved Tværsnit valgt efter Reglen ovenfor. Naar Tværsnittet alligevel selv ved indbyggede gnistdæmpende Modstande maa vælges efter denne Regel, ligger det i, at der til Trods for disse Modstande altid bliver en Gnist tilbage. Tabet i denne Gnist sætter man utvivlsomt ned ved at gøre Straalens Tværsnitsareal større, men dette er dog ikke det afgørende, idet Gnisttabet ved rigtigt dimensio- neret gnistdæmpende Modstand er relativt ringe. Men Gnisten maa af Hensyn til Indvirkningen paa Elektroden og Kvægsølvet fordeles paa et vist ikke for ringe Areal og formentlig netop et Areal som det ovenfor specificerede. Den Opvarmning, der faas i Straalen, vil i Følge de i første Afsnit anførte Forsøg i praktisk set alle Tilfælde blive forsvindende. Lad os omsætte 10 kW ved en enkelt Straale. Denne faar da et Tvær- snitsareal paa 15 mm2 og en Diameter paa godt 4 mm. Lad Drift- spændingen være 100 Volt, saa bliver Strømmen 100 Amp. En Strøm paa 100 Amp. vil give Anledning til en Temperaturstigning, der pr. cm af Straalen er 0,1°, naar Straalens Hastighed er 200 cm/Sek. Hvis Straalen er 10 cm lang, bliver den samlede Temperaturstigning altsaa kun 1°. Den samme Straale vilde i ethvert Fald for Opvarmningens Skyld kunne føre 500 Amp., idet Opvarmningen ved denne Strøm kun vilde blive 25°. Jul. Hartmann. 16