ForsideBøgerNye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

Arkitektur & Plantegninger

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1918

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 254

UDK: DTH Diss.

Et Nyt Elektroteknisk Elementarsystem Og Dets Anvendelse Til Automatisk Periodisk Afbrydelse Af Elektriske Strømme Og Til Automatisk Ensretning Af Elektrisk Vekselstrøm

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
27 atter fylder Beholderen R, sætter Uret i Gang i det Øjeblik, Overfladen passerer a, og lukker Hanen, efter at den halve Ud- strømningstid er gaaet. Overfladens Højde over Straalehullets Midtpunkt er da, naar Trykhøjden er større end Kuglen R‘ Dia- meter, med tilstrækkelig Tilnærmelse lig med Gennemsnitstryk- højden. Ved begge de ovenfor antydede Metoder, hvoraf den sidste vel nok er den sikreste, finder man det i et Sekund udstrøm- mende Vædskevolumen V svarende til en bestemt Trykhøjde /i. Ved et fuldstændigt Udstrømningsforsøg vil man variere /i og undersøge, hvorledes V ændres. Før vi gaar over til Spørgsmaa- let om Behandlingen af Forsøgets Iagttagelsesmateriale, vil vi tænke over, hvilke de Forhold er, der bestemmer V. Efter Tor- ricellis Lov skulde Hastigheden v af Delene i Straalens mindste Tværsnit være bestemt ved 0 = 12gh. Vi indser nu imidlertid, at h her maa rettes for Overflade- spændingen C’s Modtryk, der repræsenterer en Kvægsølvsøjle af Højde h0 = ------2 09 r naar r er Straalens Radius og Q Kvægsølvets Vægtfylde*). Der- som Straalens Diameter nu som Følge af Kontraktion er xc Gange Boringens mindste Diameter d, skulde det i et Sekund udstrømmende Volumen altsaa være v =(%.)=-» = 1 (%.)=-12g (h —h). Imidlertid er der her ikke taget Hensyn til Indflydelsen af den indre Gnidning i Kvægsølvet. Dersom Diameteren i Trykrøret og den vandrette Gren (v i Fig. 1 a) ligger under en vis Grænse, finder der et kendeligt Tryktab Sted i Rørsystemet, og o bliver af den Grund mindre, idet man fra h — h0 maa trække et Beløl) hp, der indenfor visse Grænser maaske kan sættes proportionalt med Straalens Hastighed. Ved videre Rør er dette Tab umær- keligt, men Gnidningen gør sig endnu gældende i selve Straale- hullet eller Straaleboringen. Her bevirker den, at Straaledelene umiddelbart op til Væggen ligger stille, og at Delene i et tyndt Lag op ad Væggen faar en mindre Hastighed end Delene inde i *) C. Christiansen: Ann. d. Phys. 5, 436, 1901.