Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

44 ander Modstandsbestemmelsen; men denne Opvarmning oversteg aldrig et Par Grader*). Naar Straalen fører Strøm, stiger Tem- peraturen jævnt ned gennem Straalen i Bevægelsens Retning. Stigningen har jeg studeret gennem Forsøg, som nedenfor skal omtales. Ved Modstandsmaalingerne i Tabel XII naaede Tem- peraturforskellen mellem Enderne af Straalen i det højeste de Værdier, der er anført i Tabel XIII. Tabel XIII. Diameter. Største Temperaturstigning i Straalen. 0,995 mm 8,0° 1,49 2,7 1,97 1,0 2,98 0,3 Temperaturstigningen nødvendiggjorde derfor ikke nogen Korrektion. Temperaturstigningen ned gennem den strømførende Straale giver endelig Anledning til Termokræfter, som vi nedenfor skal betragte noget nærmere. Som det der vil vise sig, betegner disse Termokræfter kun en ganske uvæsentlig Kilde til Fejl ved Mod- standsmaalingen. C. Hastighedsfordelingen i en Kvægsølvstraale. Den al- mindelige Opfattelse af Bevægelsesforholdene i en Vædskestraale er vel den. at alle Dele i samme Tværsnit har samme Hastighed og altsaa følges ad i deres Bevægelse. En nærmere Overvejelse gør det dog indlysende, at Forholdene ikke kan være saa simple i ethvert Fald ikke paa Straalens første Del. Det er nu navnlig denne, der ofte udnyttes i de tekniske Anvendelser, der nedenfor skal omtales, og det forekom mig derfor af Interesse at faa For- delingen af Hastighed og levende Kraft i denne Del af Straalen belyst ved nogle Forsøg. I det efterfølgende skal Resultaterne af en Række saadanne Forsøg gengives. Til Undersøgelse af Hastighedsfordelingen over Tværsnittet af en Kvægsølvstraale paa ned til 1 mm i Diameter maa naturligvis *) Man bør ved Modstandsmaalingen til Transport af Kvægsølvet anvende en Pumpe, i hvilken Vædsken ikke opvarmes væsentligt (se Kap. IX).