Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

53 forholder sig i det væsentlige som Straalen paa 1,97 mm. Det samme gælder Straalen paa 2,98mm. Sammenligner vi de to sidste Straaler, kunde det se ud, som om den ligelige Fordeling af Hastigheden over Tværsnittet naaedes desto hurtigere og med et desto mindre Tab i central Hastighed, jo tykkere Straalen er. Det vilde være forstaaeligt, thi jo sværere Straalen er, desto mindre en Del af den udgør det yderste Lag med den ringere Hastighed. Forhol- dene ved den meget tynde Straale paa ca. 1 mm er ejendomme- lige. Her fordeler den levende Kraft tæt ved Mundingen sig efter en Kurve af parabolsk Form. Nu vil det erindres, at Parablen er karakteristisk for Poiseuilles Strømning. Maaske er da Strømningen i Straalehullet her af denne Type, medens den ved de videre Straalehuller synes at være turbulent. D. Undersøgelser over den strømførende Straale. 1°. Kvægsølvstraalens Opvarmning ved en gennem Straa- len sendt Strøm. I en strømførende Straale maa Temperaturen stige i Straalens Bevægelsesretning. Et Element dl af Straalen vil i det Øjeblik, det dannes ved Straalehullet, begynde at op- varmes af Strømmen og fortsætte dermed, indtil det naar Elek- troden. Det maa derfor faa en stadig stigende Temperatur, og det betyder, at Straalens Temperatur vokser fra Straalehul til Elektrode. Vi opskriver Differentialligningen for Straalens Tem- peraturfordeling. Elementet dl (cm) af Straalen med Tværsnit S (cm2) modtager i Tiden dt (Sek.) en Varmemængde fra Strøm- men I (Amp.), der er dl dQ = 0,239 12.k dt, hvor k er Vædskens Modstandsfylde. En nærmere Undersøgelse viser nu, at det er tilladeligt at se bort fra saavel Udstraalingen af Varme fra Overfladen som fra Varmeledningen paa langs af Straalen. Temperaturstigningen d9 (Celsiusgrader) i Straaleelementet vil derfor simpelthen blive be- stemt ved Ligningen dl cyS-dl d» = 0,239-k- -dt eller ved