Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

73 den uafbøjede Straales Retning, siden de passerede Feltet. Herved bestemmes de i Almindelighed ækvidistante Punkter 0, 1, 2 ■ paa Abscisseaksen. Hvert af disse Punkter føres nu op paa Partikelbanen med samme Nummer, og i det derved fundne Punkt haves den paagældende Partikels Stilling i det betragtede Øjeblik, medens alle Punkter tilsammen giver Straa- lens Form til samme Tidspunkt. I Fig. 25 b er Konstruktionen af Straalen ved sinusformigt varierende F gengivet. Figuren viser hvorledes de retliniede Partikelbaner kan konstrueres ved FdF Hiæln af en grafisk Fremstilling af Størrelsen , Variation med Tiden. Straalens Bevægelse ved Dæmpning. Det er indlysende, al Straalens Dele maa virke paa hinanden med Kræfter, del- modsætter sig Tværbevægelsen. Dersom man antager, at Kraften, der modsætter sig Straaleelementets Bevægelse i Retning af n-Aksen, kan sættes proportional med Hastigheden du i y-Aksens Retning, altsaa pr. cm af Straalen lig bliver Bevægelsesligningerne lor el Element af Straalen: dzx dt2 in dzy _ dP Idet det antages, atden bevægende Kraft ligesom ovenfor betegnes ved F(t), bliver Ligningen for Straalens Form ved el Lamelfelt: yy = ■ 1 - e m ).F(t — 2) - nw p \ v/ Udtrykket viser, at Straalesporets Bevægelse i en vilkaarlig Plan vinkelret paa den oprindelige Straale stadig gengives ved samme Funktion af Tiden som den bevægende Kraft. Den er ogsaa stadig forsinket Tiden w i Forhold til Kraften. Men Amplituden er naturligvis sat ned nemlig i Forholdet _P.A 1 —e m’r p x m v