Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

y = --- .1A2 + B2 = 20 , • /(x‘ — sin x )2 + (1 — cos x )2, mw2 mw2 naar vi for Cl indfører Betegnelsen x. Som det ses, nærmer Amplitudekurven sig snart til den rette Linie I H , ! = ‘w. Med god Tilnærmelse kan den gives ved I H . - , U = 5 (0 — sil x). J m2 Kurven y = w‘ — sin x‘ er til Belysning af Amplitudekurvens Form tegnet i Fig. 26. Den danner en Slags Trappe, der stiger I H op langs Linien y = 0 x. Den har vandrette Tangenter i de 1 ° 9 no2 æqvidistante Punkter x‘ = 0, 27t, 4fr, •• d. v.s. i Afstande fra Feltets Begyndelse lig el Multiplum af den Vej, Straalen bevæger sig i Strømmens Periode. Det samme gælder i Virkeligheden ogsaa for den Kurve, der fremstiller det første fuldstændigere Udtryk for Amplituden. Undersøger man Straalens Profil, finder man, at Straalen skærer den oprindelige Retning i en Række Nulpunkter. Til Tiden / = 0 falder disse Nulpunkter sammen med de ovenfor betragtede Knudepunkter og er altsaa ikke æqvidistante. De be- væger sig heller ikke fremad med konstant Hastighed. Hastig- heden svinger under Bevægelsen om Straalens Hastighed v. Imidlertid dør disse Svingninger snart bort med voksende Afstand fra Feltets Begyndelse, og Knudepunkterne løber da fremad med Straalens Hastighed ganske som udenfor et Lamelfelt. Alt i alt er Straalens Bevægelse indenfor et udstrakt Fell kun paa Straalens første Del væsentligt forskellig fra Bevægelsen uden- for et Lamelfelt. Efter nogle faa Bølger kan Bevægelsen tænkes frembragt ved et Lameltelt, hvis Længde er bestemt ved Ved en Straalehastighed paa 200 cm/Sek. og en Frekvens paa 50 vil Udstrækningen af det æqvidistante Lamelfelt blive ca. 0,64 cm.