Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

87 V2 • tg a vise sig at være konstant. I Tabel IV’ anden Kolonne er Pro- duktet anført for de tre ovenfor undersøgte Straaler. Tabel IV. 1V2.tg@ d — d2 Vz • tg a , _kor. d° 1,47 mm 3,05 1,97 - 3,32 2,98 - 2,88 3,01 3,15 2,65 Man vil, dersom man regner efter, ikke finde ganske den an- førte Værdi ved Diametren 1,47. Dette ligger i, at V: i l abel II i Virkeligheden skal sættes ned med ca. 5,3 °/0. De anførte Vær- dier for V2 blev nemlig fundne ved Udstrømningsforsøg med en Hulplade med 1,49 mm Diameter, men ellers ganske Magen til den ved Afbøjningsforsøgene brugte. Man finder altsaa ogsaa Af hængigheden af Massen nogenlunde bekræftet. Imidlertid bør Størrelsen BC korrigeres for de forskellige virkelige Kontraktioner. Vi kan hertil benytte Vær- dier for Kontraktionen fundne ved Modstandsmaaling. Værdierne er anført i Kap. I, Tabel I for de to sidste Pladers Vedkommende. For Pladen 1,47 tør vi regne med Diameterkontraktionen 0.7 % anført for Pladen 1,49 i samme Tabel. Efter Rettelsen for Kon- traktionerne faas de Værdier, der er opført i sidste Kolonne af Tabel IV. B. Absolut Prøve af Teorien for Straalens stationære Afbøjning. Vi anfører herefter et Forsøg paa en absolut Prøve af Formlen for Straalens stationære Afbøjning. Ved Prøven be- stemtes de i denne Formel indgaaende Størrelser hver for sig, hvorefter y beregnedes. Det beregnede y sammenlignedes her- efter med det direkte iagttagne. Vi nøjes i det følgende med at antyde Gangen i Prøven. Størrelsen af mD2 bestemtes ved Udmaaling af Straalehullets Dia-