Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

89 den uafbøjede Straale befandt sig. Spolen sad paa Enden af en ombøjet Arm A, der var gjort fast til Tungen T af en Skydelære. Fig. 31 gengiver Resultatet af Feltets Opmaaling ved denne Spole. I det grafiske Billede er Stillingen af Straale- hulspladen (P) og Polskoenes Overflader (Fx og F2) indtegnet. Elektrodens Overflade laa ca. 0,38 cm bagved E i Figuren. E be- tegner Stillingen af den Maalestok, paa hvilken Straalens Afbøj- ning iagttoges ved den direkte Bestemmelse. For herefter at faa Betydningen af del ballistiske Udslag i absolut magnetisk Enhed eller Gauss blev en større Prøvespole paa ca. 1 cm’s Diameter anbragt midt imellem Polskoene. Ved at kommutere Feltet iagttoges et Udslag paa det ballistiske Gal- vanometer paa 9,95 cm. Ved at trække Spolen ud af et Normal- felt paa 1840 cgs fandtes et Udslag paa 9,40 cm. Gennemsnits- feltet indenfor Spolen beregnes heraf til Hg = 974 cgs. Den magnetiserende Strøm var baade ved Bestemmelsen af Feltets Form og ved Maalingen af H:i lig 2,00 Amp. I Kurven Fig. 31 er Spolens Stilling i sidste Bestemmelse indtegnet som S1S.. Vi deler nu det af Spolens Vikling begrænsede Areal op i Strimler som vist i Fig. 32 og multi- plicerer Arealet af hver Strimmel med In- tensiteten af Feltet over Midten af Strimlen. Denne Intensitet er Kurvens Ordinat multi- pliceret med Værdien C i Gauss af Ordinat- enheden. I hosstaaende Tabel er den an- tydede Regning udført, r betegner i Tabellen Prøvespolens Radius. Areal- strimmel. Areal: ., Ordinat Ordinat Sum. Antal Kraftlinier gennem Areal. + 1 0.795 3,59 3,60 7,19 5,716 - 1 — + 2 0.759 3,47 3,54 7,01 5,248 2 — + 3 0,691 3,19 3,40 6,59 4,550 —3 — + 4 0,570 2,77 3,21 5,98 3,409 —4 — +5 0,326 2,32 2,95 5,27 1,718 — 5 — 20,641C ‘ 2