Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

17 Forbindelse med hans oven omtalte Beregning bragte ham til aldeles at opgive Tanken om at faa Lindserne fejlfrie; ja han var endog tilbøjelig til rent at ophøre med Brugen af alle brydende Instrumenter. Det følgende vil nu vise, at hans Slutning ikke var rigtig; men et Udbytte kom der dog ud af den, thi det var den, der ledede ham til Konstruktionen af Spejlteleskopet. ■ 6. Et Par andre Slutninger drog han af samme Iagttagelse; den ene er den, at man kan bestemme Bryd- ningen fra et Legeme til et andet, naar man kjender Brydningsforholdene fra Luft til ethvert af disse Legemer, og han opstiller ganske rigtigt Loven for Bestemmelsen af de relative Brydningsforhold. Den anden udtaler han saaledes (Opt. I. Pars. IL Exp. 8) „Differenserne mellem de forskj ellige Farvestraalers Brydningssinuser og den fælles Indfaldssinus, naar Brydningen sker fra flere for- skellige tættere Medier umiddelbart over til et og samme tyndere, f. Ex. Luft, staa i et givet Forhold/4 Hvorledes han har regnet sig hertil, fortæller han ikke, men gaar man ud fra de indfaldende og udtrædende Straalers Parallelisme og antager alle Vinkler smaa nok til, at man kan sætte Buen for dens Sinus, saa kan man ved at betragte den Vej, Lysstraalerne gjennemlobe, meget let faa det ud. Lad da for de rode Straaler y være Bryd- E ningsforholdet fra Luft til Glas, y fra Luft til Vand, for r1 -o i de violette henholdsvis y og -y, saa er Keglen: R-I __ r—i R1—I —’ r1—i og analoge Forhold for de mellemliggende Straaler. Ved 2