Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

16 D — 100', saa bliver denne Sideafvigelse altsaa 3P . 8 202 . 12002 961 SÄ = 0",0000133, hvorimod den kromatiske bliver — O",7273 eller omtrent 5470 Gange saa stor som den forste. Han forundrer sig derfor højlig over, at man kan se Billederne saa tydelig, som de virkelig vise sig, men tænker sig, at Grunden dertil er den, at Straalerne ikke fordeles ligeligt i Afvigelseskredsen, men ere tættere ved dens Midtpunkt end ved Randen, og at Billedet ikke skal opfanges ved de middelbrydbare (paa Grænsen mellem grønt og blaat) Straalers Forenings- punkt, men derimod ved de lysstærkeste (de gule, nærved de orange) Straalers, og i saa Tilfælde viser lian, at den mindste kromatiske Afvigelse ikke længere er men af Aabningens Størrelse, hvilket vel formindsker Forholdet mellem de to Afvigelser betydeligt, men dog altid lader den kromatiske være over 1200 Gange større end den sfæriske. Dette Resultat bragte ham til at betvivle Muligheden af at faa Lindsernes Mangler hævede, og følgende Iagttagelse tjente ikke til at rokke denne Tvivl. Han saa nemlig, at naar Lyset brødes fra Luften igjennem flere forskjellige Medier, f. Ex. Glas og Vand, og derpaa igjen ud i Luften, at det da, hvad enten disse Mediers brydende Flader vare parallele eller ej, altid vedblev at være ufarvet, naar blot de udtrædende Straaler vare parallele med de indfaldende, men at det, saasnart disse dannede en Vinkel indbyrdes, viste farvede Rande. For- søget anstillede han med et med Vand fyldt prismatisk Kar, hvori var nedsænket et Glasprisme. Heraf syntes det ham da at fremgaa, at Farveadspredelsen ikke kunde hæves, uden at Brydningen tillige hævedes, og dette i