Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

15 for de sidste n = For at faa Brydningssinusserne for hver af Hovedfarvernes Grænser delte han Differensen 1 mellem 78 og 77 i de ved Talrækken for Farve- fordelingen bestemte Forhold, lagde det udkomne til 77 og fik da Brydningsforholdene ved Division med den fælles Indfaldssinus 50. 5. Det var paa Newtons Tid den almindelige Mening, at Grunden til Kikkerternes Ufuldkommenhed hovedsagelig laa i Straalernes Afvigelse formedelst Glassenes Kugle- figur (den sfæriske Aberration), og Mathematikerne be- stræbte sig derfor for at udfinde, hvilken Figur man maatte give dem for at faa denne afhjulpen. En langt ringere Vægt lagde man paa de farvede Rande, hvormed Billederne viste sig omgivne, skjondt man dog søgte at afhjælpe denne Mangel ved at give Lindserne saa store Brænd- vidder som muligt. Newton tog nu ogsaa fat paa dette Spørgsmaal, og han kom til det Resultat, at Ufuldkommen- hederne langt mere laa i Farveadspredelsen (den kromatiske Aberration) end i Fejlen paa Grund af Kuglefiguren. Han beregnede nemlig en Lindses mindste kromatiske Sideafvigelse (o: Diameter i Afvigelseskredsen) og fandt ved Hjælp af de forhen bestemte Brydningsforhold, at den omtrent er af Aabningens Størrelse (Aabning — Lind- sens Diameter), naar de indfaldende Straaler kunne anses for parallele. Diametren i den mindste sfæriske Side- afvigelseskreds fandt han under samme Forudsætning for Iv en plankonvex Lindse, hvis Brydningsforhold er j, hvis halve Aabning er S, og hvis konvexe Sides Radius er Dt _ , R2S3 R udtrykt ved antages nu y = S = 2"t MHE