Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

30 VR, og Skjærmen er lodret paa BC; i B er ved en Snor ophængt et Lod, saa at Snoren paa Linealen angiver Længden CH. Naar nu Apparatet er opstillet, saa noteres Punkterne V og R paa Skjærmen, endvidere de Punkter v og r, hvor Straalerne forlade Prismet. Er dette sket, observeres Solhøjden; lægges Solens apparente Radius til denne, faaes Vinkel FgK; trækkes den fra, faaes FhK. Bv, Br, BV, BR, BC og CH udmaales, og man kan da regne sig til Vinklerne BvV, BvR og BCH. Er det nu de røde Straalers Brydningsforhold, der søges, da er, idet FgA = a, gCr - - p, BrR — b: cos a — n cos Cgr; cos b — n cos grC; 180 — p — Cgr 4~ grC og heraf __]/cos2a 4- cos2b 2 cos a cos b cos p sin p hvor a findes af Fgk + a + p + BCH = 180. De violette Straalers Brydningsforhold faaes paa lignende Maade, og herved altsaa Farveadspredelsen. 12. Samtidig med Eulers Undersøgelser havde d’Alembert givet sig til at anstille Beregninger over de Former, man helst maatte give Lindserne, og desuden angivet en Mængde Forbedringer af anden Art, f. Ex. Brugen af flere Okularer til samme Objektiv. Men uagtet alle Beregninger, uagtet al • anvendt Flid var det dog ikke muligt for Kunstnerne paa Fastlandet at kon- kurrere med Dollond; hans Objektiver var og blev de bedste. Hvori Grunden hertil laa, var ikke let at indse; Beregninger og Forsøg vare anstillede med al mulig Omhu, og man formodede ikke, at Dollond heri var kommen videre (senere gik det Rygte, at den yngre Dollond prøvede sig frem; Bernoulli fortæller, at det er