Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

31 ham meddelt af troværdige Personer^; — at faa noget ud af Betragtningen af hans Prismesystemer lykkedes heller ikke, skjønt Be gu el in med samvittighedsfuld Omhygge- lighed gav sig til at undersøge dem; der var da kun tilbage at antage, at de mathematiske Formler vare for indviklede til at bruges i Praxis, eller at de brydende og farveadspredende Kræfter ikke vare bestemte nøjagtigt nok. Derfor bleve nye Forsøg anstillede, nye Methoder opfundne, og nye Apparater konstruerede. Jeaurats og Hertugen af Chaulnes’s Frem- gangsmaade er ens; de lade Glassene tildanne som Lindser i Slibeskaale, livis Krumninger ere bekjendte; i en Af- stand omtrent lig den dobbelte Brændvidde fra den Aab- ning, hvor igjennem Lyset falder ind, opstilles Lindsen i et Stativ, der som en Skyder kan bevæges hen ad en inddelt Bjælke, hvis Nulpunkt falder i samme lodrette Plan som Aabningen. I et lignende Stativ er indsat et Stykke med Olie gjennemtrængt Papir eller en mat Glas- plade, og paa dette opfanges Billedet; naar da dette er blevet saa skarpt sora muligt, aflæser man paa Bjælken Lindsens og Skjærmens Afstande fra Aabningen og be- regner herved de middelbrydbare Straalers Brydnings- forhold; indstilles i Aabningen et rødt eller et blaat Glas, kan paa samme Maade de røde og blaa Straalers Bryd- ningsforhold bestemmes. Det samme Apparat tjener desuden til at prøve, om et sammensat Objektiv forener Straalerne i et Punkt. Boschowich bruger ligesom Clairaut og Euler Prismer. Hans Fremgangsmaade er kun derved forskjellig fra Clairauts, at han søger at tage Hensyn til, at Straa- lerne spredes inde i Prismet, idet han ved et Skjøn