Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1880

Sider: 58

UDK: 535 3

I.

Oversigt

over

de vigtigste baade experimentale og theoretiske

Undersøgelser af

Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
38 røde og violette; det andet CD virkede som Straalespreder og bestod af den stærkest farveadspredende Vædske B i AB og Glas; det brød ligeledes de grønne Straaler stærkest, men i Sammenligning med den totale Brydning i et større Forhold end det første. Sattes de nu sammen, saa havde den konvexe Lindses Brydning Overvægt over den konkaves, og de sekundære Farvebilleder vare aldeles forsvundne. Biair har endnu angivet andre Kombinationer, og han har opnaaet at fremstille et Objektiv med 9 Tommers Brændvidde, 3 Tommers Aabning, hvad endnu ingen havde naaet med Glaslindser. Senere har Fabro ni undersøgt adskillige Vædsker ved at indeslutte dem mellem to dobbeltkonvexe Lindser. 15. Biairs Undersøgelser, der endnu falde før Be- gyndelsen af dette Aarhundrede, vare som alle tidligere foretagne i Akromasiens Tjeneste, og naar undtages, at netop han havde udstrakt sine til ikke faa Vædsker, saa kan man om alle de andre fra forrige Aarhundrede sige, at de egentlig kun gik ud paa at lære to eller tre for- skjellige Glassorter og ganske faa Vædsker nøje at kjende i Henseende til Brydningsforhold og Farveadspredelser. Det er først i dette Aarhundrede, at Undersøgelserne have faaeten større Udstrækning, og det er W o 11 as ton, der har Æren af at have givet Stødet hertil. Det er bekjendt, hvorledes han bestemte Brydningsforholdene ved Hjælp af den fuldstændige Tilbagekastning, og hvor let og hurtigt, skjønt — som senere paavist — ikke fuld- kommen akkurat, denne Bestemmelse kan ske, og denne Lethed, siger han (Phil. Tr. 1802, Pag. 368), gjør netop, at man i Brydningsforholdene, følgelig ogsaa i Farve-