Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

39 adspredelserne, kan faa et i mange Henseender meget bekvemt Kjendetegn paa de forskjellige Legemer; man kan ved dem bedømme Renheden, Koncentrationen o. s. v. af Løsninger — kort sagt fra Wollastons Tid bliver Brydningsforholdene og Farveadspredelserne Størrelser, der i lige saa høj Grad karakterisere Legemerne som Vægtfylde, Haardhed o. s. v. Han har selv undersøgt 33 forskjellige Legemer og sammenstillet dem i en Tabel efter Størrelsen af Farveadspredelserne; Forsøgene ere for de fleste anstillede med Prismer paa en fra Dollonds og Biairs kun lidet afvigende Maade, dog angiver han ikke, hvori Afvigelsen bestaar; Talstørrelser gives heller ikke (Pag. 377). Men nogle Bemærkninger gjør han: 1) at der ingen Overensstemmelse er mellem de farveadspredende og brydende Kræfter, 2) at Farverne i Spektret, naar blot Prismet er stillet i Hovedstillingen, altid indtage forholdsvis lig# store Rum — hvilket altsaa er aldeles forskj elligt fra, hvad Boschowich og Biair havde fundet — 3) endelig, at der kun er 4 Farver, og at disse ere adskilte ved mørke Linier, som træde tydeligst frem, naar Prismet er omtrent i Hovedstillingen. Det første er nu rigtigt nok; Urigtigheden af det andet beviste Brewster kort efter ved paa en endnu mere fremtrædende Maade end det var lykkedes Boschowich og Biair at faa de sekundære Farver frem (Prismer af Krovnglas og Kassia- olie); hvorledes det har sig med det tredie, vil det føl- gende tilstrækkelig vise. 16. I sin Treatise on new philosophical instruments har Brewster angivet en Methode til Bestemmelse af Farveadspredelserne, der forudsætter, at man paa en eller anden Maade nøje har gjort sig bekjendt med et Flint- -g—