Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

40 glasprismes Brydningsforhold og brydende Vinkel. Er da man kjender Vinkel eob; tgboc = tgADC cos a. ABCDE dette Prisme, saa er det øjensynligt, at det i Ret- ning od vil virke som et Prisme med brydende Vinkel eod — ADC, i Retning ao som et med 0°, og i Retning oc som et med boc, der kan findes, naar er denne nemlig lig a, saa er Opstilles da bag en Vindues- & /z a' sprosse ab et Prisme af det Legeme, der skal undersøges, saaledes, at dets brydende Kant er parallel med Sprossen, og at en fra denne til Prismets Forflade dragen Linie staar lodret paa denne Flade, og bag dette igjen Flintglasprismet, som betegnes med A, saaledes, at ogsaa dets brydende Kant er parallel med Sprossen, saa vil man ved at se gjennem begge faa et Billede a’b’ af ab at se, der ligger noget til Siden for ab. Men drejes A rundt, hvorved det kommer til at virke som Prisme med en anden brydende Vinkel, saa vil man kunne opnaa, dels at faa ab og a’b’ til at falde sammen, og derved efter nedenstaaende Formel beregne det første (faste) Prismes Brydningsforhold, dels at faa et farvefrit Billede og derved beregne dets Farveadspredelse. For at kunne aflæse Drejningsvinklen er A indfattet i en ind- delt Skive; det faste Prismes Indfatning bærer enNonius. som angiver Nul paa Skiven, naar Prismernes brydende Kanter ere paralle le og de brydende Vinkler vendte til modsatte Sider. Lad nu Figuren forestille de to Prismer, og lad det faste have Brydningsforholdet m, A n, saa er