Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

42 Omstændigheder de viste sig saa smaa som muligt. Han har faaet ud, at de i Almindelighed formindskes med Forskjellen mellem de to Prismers farveadspredendø Kræfter, og anbefaler derfor til Objektiver at anvende Flintglas med saa ringe farveadspredende Kraft som muligt. Er i Figuren AB og CD to lige lange Spektra af Krovnglas og Flintglas, saa er i det første Midten af det grønne Lys -—ly »n I I __J___ B D A c L omtrent sammenfaldende med Spektrets Midte MN; i det andet ligger den der- imod ved mn, nærmere de røde Straaler. De grønne Straaler brydes altsaa af Flint- glasset mindst, eller som han siger „Flint- glasset har mindst Indvirkning paadem“. Tildanner man da to Prismer af nævnte Glasarter saalecles, at de kunne forene de rode og violette Straaler, saa vil man endnu henimod den Side, hvorhen Flintglasprismets Kant peger, se et grønt Bælte, imod den modsatte et redt. Dette giver et Kjendetegn paa, hvilket af to Stoffer, der indvirker mindst paa det grønne Lys; thi betragter man gjennem to Prismer af disse Stoffer, der saa meget som muligt hæve hinandens Farveadspredelse, en Vindues- sprosse, saa vil det have mindst Indvirkning, hvis Kant peger i samme Retning som den grønne Side af det sekundære Billede. Brewster bemærkede samtidigt en Irrationalitet af anden Art, som han x V 7 kalder tertiært Spektrum, og som kun skyldes de særegne Omstændigheder, \ y 'x hvorunder det primære dannes. Lad V Figuren forestille et Prisme, der træffes af en Lysstraale under Ind-