Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

43 der ved Elimination (a) A — db Drejes nu Prismet faldsvinklen i; dets brydende Vinkel er p, Brydningsfor- holdet for de røde Straaler n. Man har da: sin i = n sin b; p = b + i j; sin b j = n sin i,; for de violette Straaler er n bleven til n -j- do, saa at Ligningerne give, idet di = 0: n cos b . db -f- sin b . dn = 0; db — — di,; cos bi db j ncosij di, -j- sin i, dn, af dij og db føre til sin p dn ' cos b cos b ] hvor A er Farveadspredelsesvinklen. efterhaanden saaledes, at først i =: 90° og derefter af- tager, saa vil man for i = 90° begynde med at have et A af en vis Størrelse; derefter aftager A og naar et Minimum, som senere skal betragtes, voxer atter, og endelig kommer man til en Stilling, hvor Straalerne ikke længere brydes ud gjennem Bagfladen; for denne har man b] = 90°, cosb] = 0, altsaa A = oo. Medens den hele Farveadspredelse undergaar disse Forandringer, vil Fordelingen af Farverne i Spektret undergaa en lignende. Thi tillægges dn i (a) de Værdier, der svare til For- skjellen mellem Brydningsforholdene for de forskj ellige Farvers Grænsestraaler, saa vil A give de tilsvarende Værdier af de mellem disse Straaler liggende Farvers synlige Bredde; men Nævneren cos b cos b j er Funktion af n og ændrer sig altsaa med den Farvestraale, man gaar ud fra. Ere Vinklerne b og b, af nogenlunde Størrelse, saa ere disse Forandringer smaa; men ved den Grænse, hvor Straalerne endnu kunne træde ud, naa’£de en betydelig Størrelse; der viser Spektret sig forstrukket, den violette Ende er i Sammenligning med den røde meget forlænget. Man kan altsaa ved at holde et Prisme