Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

i en rigtig Stilling. med Hensyn til de indfaldende Straaler faa Farveadspredelsen i høj Grad ændret, og stiller man det bag et andet af samme Stof, hvis brydende Vinkel kan have en vilkaarlig Størrelse, men maa vende til den modsatte Side, saa vil man ved at give dem en passende Holdning mod hinanden som oftest kunne faa en akro- matisk Forbindelse ud; Figuren viser et saadant Par. Som oftest — thi have Prismerne meget forskjellige brydende Vinkler, da kan det ikke ske; de maa nemlig i saa Tilfælde helde stærkt mod hinanden, og man vil kunne komme Grænsen for Straalernes Udtræden i det ene saa nær, at Farvefrihed ikke kan faas paa Grund af den der i høj Grad forandrede Farveadspredelse; bringes da de yderste Straaler til Forening, ville de grønne lide en for ringe Brydning i det bageste Prisme, og man vil se et rødt og grønt Spektrum, lignende det sekundære; det er det, som Brewster kalder det tertiære, og som han har benyttet til at formindske det sekundære, idet han har brugt Prismer af to forskjellige Slags Glas paa lig- nende Maade som dem af samme. At man kan faa Farvefrihed ved Prismer af samme Glasart, har han be- nyttet til ved 4 Prismer at konstruere en farvefri Kikkert, som han kalder Teinoskop (som oftest tilskrives Amici Æren for først at have konstrueret en saadan, men det er ikke korrekt. Brewster, Treatise on optics Pag. 364). Principe! vil fremgaa af Figuren, som forestiller de to