Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

45 Prismer nærmest Gjenstanden; man vil igjennem dem se den med uforandret Længde — i Retning med de bry- dende Kanter — men med større Højde; stilles bag disse et andet akromatisk Prismepar, hvis brydende Kanter ere vinkelrette paa de foregaaendes, da ville disse for- trække den i Længde, og man kan indrette det saaledes, at det endelige Billede viser sig i de rette Forhold, men i det hele forsterret. 17. Biot har sammen med Cauchoix anvendt en anden Sammenligningsmethode ved Prismer, der forud- sætter, at man har bestemt Brydningsforholdene for de rede Straaler i begge Stoffer. Paa Røret af en Kikkert A, der kan drejes om den vandrette Axe af en inddelt lodret Kreds, befæstes ved en Ring BC to Arme DE, der ere forsynede med Huller, hvori Tappene af de Stativer, der bære Prismerne, hvile. Ved at forflytte Prismerne for hinanden C E bringer man dem i en saadan Stilling, at en gjennem dem betragtet fjern Gjenstand, (en vandret Papirsstrimmel) viser sig saa farvefri som muligt; er det opnaaet, fast- gjøres de ved Hjælp af Klemskruer. Har man da i For- vejen udmaalt deres brydende Vinkler, saa gjælder det kun at finde Straalens Indfaldsretning og de Vinkler, Prismernes Sider danne med Horizonten. Lad nu AB forestille Kikkertens Axe i den Stilling, hvori Billedet har vist sig farvefrit, CD en Horizontallinie og EF Forfladen af det forreste Prisme, saa kan Vinkel DCF findes, naar man drejer Kikkerten saaledes, at EF kommer til E’F’, hvor den er vandret; thi Drejningsvinklen C’OC vil netop være denne Vinkel, da B’OH — BCF og COH — BCD,