Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

49 er i samme Skodde en anden Spalte, der ligger i samma lodrette Linie som S. Bag denne staar en Lampe, der umiddelbart sender sit Lys til H. Det Spektrum, som hidrører fra denne, vil da ses i PRQ under de isolerede Pletter. I dette viser sig i R den rødliggule lyse Stribe, som altid findes i Spektre fra Lampelys, og han sørgede stedse for, at Prismet kom i Hovedstillingen for den. Han benyttede den som et Slags Indstillingsmærke for til forskjellige Tider altid at kunne faa de samme Farver i de isolerede Pletter, idet han nemlig sørgede for, at Pletten N kom til at ligge lodret over R, hvilket kunde opnaaes ved Korrektionsskruer ved B og C. Ved Theo- dolitben maalte han baade Afstandene ON, NM, ... og R’s Afvigelse, og heraf kunde lian efter den senere føl- gende Formel beregne Brydningsforholdene. For at erfare, om de brydende Stoffer forholdt sig paa samme Maade over for Sollyset som over for Lampe- lys, anstillede han en ny Forsøgsrække. Han brugte hertil den samme Theodolith; den var opstillet i et mørkt Værelse 24' fra den Aabning i Skodden, gjennem hvilken Lyset trængte ind; de anvendte Prismer vare stillede i Hovedstillingen foran den, og den var trukken saa langt ud, at Spalten saaes skarpt. Ved det første Forsøg, som anstilledes med et Flintglasprisme, havde han til Hensigt t undersøge, om der i Solspektret fandtes en lignende Stribe som den i Lampelysets Spektrum; han fandt i let derfor en stor Mængde stærke og svage Linier, vare mørkere end det øvrige Spektrum; nogle vare :e sorte. Hvorfra de komme kan indses ved at eje, hvorledes Spektret dannes. Hvis de indfaldende Jer vare røde, maatte man i Kikkerten se et redt 4