Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

50 Billede af Spalten, vare de gule et gult; indeholdt de alle mulige Farver mellem rødt og gult, vilde hver give sit Billede, og man vilde se et farvet Bælte, dannet derved, at alle disse mange forskjelligtfarvede Billeder stødte op til hverandre. Men manglede nogle Farvestraaler, vilde der mangle nogle af Billederne, og paa de Steder maatte Spektret være afbrudt. Linierne ere altsaa et Bevis for, at Sollyset mangler mange Farvestraaler. De forsvandt, hver Gang Indfaldsvinklen forandredes, men kunde da igjen gjøres synlige, naar Kikkerten forstilledes; Grunden hertil er den, at Straalerne, i Tilfælde af at Indfalds- vinklen er større end i Hovedstillingen, efter Brydningen divergere fra et fjernere Punkt end i Hovedstillingen, i Tilfælde af mindre Indfaldsvinkel derimod fra et nærmere, hvorfor ogsaa Okularet i første Tilfælde maa skydes ind, i sidste trækkes ud. Ved en nøjagtig Undersøgelse viste det sig nu, at Linierne i alle Tilfælde vare ens fordelte i Spektret, saa at det var let baade at gjenkjende og gjen- finde dem. Han talte henved 600 saadanne Linier og betegnede de stærkeste ved Bogstaverne fra A til H; Linien D og den ovenomtalte lyse Stribe i Lampelysets Spektrum fandt han nøjagtigt liggende paa samme Sted. I Linierne fandt han et ypperligt Middel til at faa en korrekt Bestemmelse af Brydnings forholdene for de Straaler, som begrænsede dem; thi for at faa n for enhver Straalf er det kun nødvendigt at kjende dens Afvigelse og Prif mets brydende Vinkel, naar dette er stillet i Hov' stillingen. Imidlertid bar han sig anderledes ad; nemlig stedse at kunne regne med samme Afvigel som var fundet for en speciel Straale — han valgte maalte han Vinklerne mellem Linierne D og den Stn