Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

51 hvis Brydningsforhold skulde findes, i det Tilfælde at disse to Liniers Afstand var Minimum, hvilket indtraadte, naar en midt imellem dem liggende Straale led mindst Afvigelse; og det kunde meget nøje iagttages ved Kik- kerten og hurtigt bringes tilveje ved en Drejning af den Skive, hvorpaa Prismet stod. Af denne maalte Vinkel og den bestemte Afvigelse a beregnede han da n; var det f. Ex. E, hvis Brydningsforhold skulde findes, saa satte han, idet dette betegnes ved En -gn __ sin 2 (a ~4~ P ~l~ DE) . ~ sin 2 P for F Fn — s^n 2 (a 4~ P DE -j- EF) sin l p hvor p som sædvanligt er den brydende Vinkel. Paa lignende Maade var det, at han beregnede Brydnings- forholdene for Straalerne i de omtalte isolerede Farve- pletter. Han har ved direkte Forseg med Hovedstillingen forvisset sig om, at disse Formler tilstrækkelig nøjagtigt gjengive de forskjellige n. Ved Opdagelsen af de mørke Linier har Fraunliofer bragt en hidtil ukjendt Nøjagtighed ind i Bestemmelsen af Brydningsforholdene og Farveadspredelserne; man har saa at sige faaet bedre Hold paa det hele, og det er da ogsaa først fra den Tid, at man rigtig har kunnet under- sege Spektret i Henseende baade til Farvefordelingen og Farvernes Begrænsninger. Det fremgik da strax af For- søgene, at Farverne ikke — som Wollaston havde ment — nøjagtig begrænsedes af de stærkeste Linier, endnu mindre indtog lige store Rum i Spektrene fra forskjellige Medier. Vil man skaffe sig et Overblik over Forholdene mellem deiRum, hver enkelt Farve indtager i to forskj ellige 4*