Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1880

Sider: 58

UDK: 535 3

I.

Oversigt

over

de vigtigste baade experimentale og theoretiske

Undersøgelser af

Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
52 o jg Spektra, da kan man beregne Forholdene __ gi s- v* for dem, hvor B og C o. s. v. betyder Brydningsforholdene for Straalerne B og C o. s. v., og man vil da overbevise sig om den betydelige Forskjel, der er mellem disse Rum. Det er forhen omtalt, hvad der forstodes ved Farve- adspredelse; efter Opdagelsen af Linierne forstaar man derved Differensen H — B, der kaldes den totale Farve- adspredelse i Modsætning til Differenserne mellem de øvrige Liniers Brydningsforhold, der kaldes partielle Farveadspredelser. — Fraunhofers Methode er nu den eneste, der bruges, da det er den eneste, der giver nøj- agtige Resultater; en stor Mængde Arbejder i samme Retning ere senere udførte*), men her skal kun omtales et eneste, der har faaet en lige saa stor Betydning for de optiske Undersøgelser som Fraunhofers egne. Det er Rudbergs Maalninger af enkelte dobbeltbrydende Krystallers Brydningsforhold. 20. Rud b er g undersøgte først Kalkspathen og- Kvartsen; han tildannede dem som Prismer med brydende Kant parallel med Axen og opstillede da hvert Prisme saaledes paa en Glasskive, der var nøjagtigt vandret, at Kanten stod lodret over Skivens Centrum. Skiven selv kunde drejes rundt i sit Plan, og den stilledes først saaledes, at Prismet vendte sin Kant mod en fjern Gjen- stand, der kom til at spejle sig i dets to brydende Flader. En Kikkert, som kunde drejes om en lodret Axe gjennem * ). Blandt dem Forsøg af Meyerstein, som til saadanne Undersøgelser har konstrueret et udmærket hensigtsmæssigt Apparat, som han har kaldet Spektrometer. (Pogg. xcvin.)