Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

53 Skivens Centrum ved Hjælp af en Gaffel, hvori den hvilede, indstilledes da efterhaanden paa begge Spejl- billederne; den Vinkel, den havde beskrevet, var da dobbelt saa stor som Prismets brydende Vinkel. Naar nu Sol- straalerne ledtes ind ved et Heliostat, saa bestemte han paa den Maade Afvigelsen for en vis Straale, at han først lod den være Minimum til venstre, derpaa til højre; det halve af Kikkertens beskrevne Vinkel var da denne Straales Afvigelse i Hovedstillingen. At Prismernes Kanter vare parallele med den optiske Axe overbeviste han sig om derved, at baade det ordentlige og det ejendommelige Spektrum laa i samme Plan; at deres Flader vare ganske plane, indsaa han derved, at Okularet, naar Kikkerten først var indstillet paa en fjern Gjenstand saaledes, at den saaes skarpt, ikke behøvede at forflyttes, naar han derpaa betragtede Spejlbilledet i Prismets Flader. Da de to Spektre tildels faldt sammen, anvendte lian for kun at se et ad Gangen en Turmalinplade, der var sleben parallel med Axen; den anbragtes foran Okularets Aabning og stilledes, naar det var det ejendommelige Spektrum, der skulde underseges, med Axen lodret, i det andet Tilfælde med Axen vandret. Er nu p den brydende Vinkel, i Indfaldsvinklen, b Brydningsvinklen og a Af- vigelsen for en Straale, der har Brydningsforholdet n, saa er: sin i = nsinb sin (a + P — i) — nsin (p — b) For Hovedstillingen er i = 1 (a 4- p); b — | p; sin 1 (a 4- p) . a,.n. _ n — -------4—!; 1 samme Stilling er for en anden sm I p 0 Straale, der har Afvigelsen a — a, i endnu lig 2 (a + p), b har derimod faaet en ny Værdi b1, og man har: